IGU er ingen kvik-fix løsning

Det kræver ressourcer for en lille malermester at ansætte en flygtning.
Fra venstre er det Danske Malermestres direktør Ole Draborg, Danske Malermestres formand Per Vangekjær, Søren Heisel fra 3F og tidligere skatteminister Carsten Koch.
Fra venstre er det Danske Malermestres direktør Ole Draborg, Danske Malermestres formand Per Vangekjær, Søren Heisel fra 3F og tidligere skatteminister Carsten Koch.

Regeringen har gjort en stor indsats for at overbevise virksomhederne om, at de bør tage flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

Derfor havde Danske Malermestre i forbindelse med Folkemødet på Bornholm inviteret til en debat om den såkaldte “Integrations-Grund-Uddannelse”, IGU, med deltagelse af Danske Malermestres formand, Per Vangekjær, tidligere skatteminister Carsten Koch som formand for “Koch-udvalget”, og forbundssekretær i 3F, Søren Heisel, ligeledes medlem af Koch-udvalget.

Søren Heisel slog fast, at asylansøgere i IGU systemet ikke bare skal sendes ud og eksempelvis plukke jordbær til en alt for lav løn.

– I IGU’en sker det under ordnede forhold, og der er knyttet en lang række krav om både faglig opkvalificering og sprogundervisning til, sagde Søren Heisel.

Bliver udfordret

Formanden for Danske Malermestre, Per Vangekjær, erkendte, at man som arbejdsgiver bliver udfordret, når man pludselig skal finde arbejde til rigtig mange nye mennesker.

– Men alternativet – at de ender på dyr, offentlig forsørgelse – er endnu dårligere for os alle sammen. Jeg er ikke så optaget af, om de mange asylansøgere, som gerne skal ud i virksomheder, bliver ansat til en indslusningsløn eller som IGU-elever. Det korte af det lange er alene, at det skal ske til en lavere løn, hvis de skal ud i virksomhederne, sagde Per Vangekjær blandt andet og nævnte opgaver som oprydning på værkstedet, hjælp til chaufførerne og servicefunktioner som at rense tapet ned.

Behersket optimist

Carsten Koch var dog en meget behersket optimist i forhold til at tro, at alle problemer med at skaffe arbejde til de mange, nye asylansøgere nu er løst.

– Vi skal også være realistiske. Vi kommer til at se en stor stigning i antallet af mennesker på overførselsindkomster. Man skal være optimist, hvis man arbejder med dette område, men der skal arbejdes for at få integrationen til at fungere. Det bliver hårdt og kommer til at tage mange år. Der er ingen hurtig løsning. Der er muligheder mange steder, men det danske arbejdsmarked består af mange små virksomheder og ikke de store industrier, hvor det er lettere at integrere. Det kræver ressourcer for en lille malermester at ansætte en flygtning. Det kræver en indsats, og det kræver en ildsjæl. Det skal gøres, men det er ikke let, og der er ingen hurtigt positive resultater, siger Carsten Koch til Dagens Byggeri.

Integrationsplan nummer 23

Dagens Byggeri peger over for Carsten Koch på, at man nu er oppe på 23 integrationsplaner, og at succesen med de tidligere har været til at overskue.

– Hvad er det, vi har gjort forkert ved de tidligere integrationsplaner. Der er gjort fremskridt, men er integrationen lykkedes? Man kan pege på, at der mange flygtninge og indvandrere, som har en meget lavere erhvervsfrekvens, og de vil langt fra nå op på en erhvervsfrekvens som den danske, der er 75 procent, i løbet af få år. Det vil vare længe, før det sker, siger Carsten Koch.

Relateret indhold