HusCompagniet udvider nyt koncept til Aarhus: Vil dække hele Jylland

Forretningsenheden Formium, der sidste år startede op på det sjællandske marked, udvides nu til Østjylland.
Det er villaer som denne, som HusCompagniets med sit nye koncept nu tilbyder i Østjylland. PR-foto.

Sidste år lancerede husbyggevirksomheden HusCompagniet en ny forretningsenhed, Formium, der opfører arkitekttegnede liebhaverboliger på det sjællandske marked.

Nu åbner enheden kontor i Aarhus.

– Markedet har taget meget positivt imod vores nye Formium-koncept, der tilbyder eksklusive løsninger, hvor arkitektonisk vision og byggeteknisk præcision går hånd i hånd, fortæller Group CEO, Martin Ravn-Nielsen.

Læs også

Husbygger udvider med arkitekttegnede liebhaverboliger

– Vi har mange spændende projekter på Sjælland og møder samtidig stor interesse fra kunder i Østjylland, og vi er pt i gang med at opføre Formium-huse i Aarhus-området. Derfor er vi glade for at åbne et lokalt kontor, så vi kan være tættere på kunderne og følge projekterne helt til dørs, tilføjer han.

Mange mangler et byggefirma

Det nye kontor i Aarhus skal i første omgang dække området mellem Aarhus, Vejle og Herning, men det er ambitionen på sigt at udvide forretningen til også at dække resten af Jylland:

– Mange af de kunder, vi møder, har allerede fået tegnet deres drømmehus, men mangler et byggefirma, der kan realisere projektet inden for budgettet, siger Henrik Breinbjerg, der er afdelingschef i Formium.

Læs også

Husbygger vender hjem: ”Der har manglet noget i vores DNA”

– Med Formium i Aarhus trækker vi på over 50 års byggeerfaring fra hele koncernen, så vi kan levere realiserbare projekter. Vi ved, hvad der kan lade sig gøre, hvad tingene koster, og hvordan man får projektet sikkert i mål.

Rådgivning fra start til slut

Han fortæller videre, at konceptet sikrer kunderne kompetent rådgivning, gennemtestede konstruktioner og løsninger og økonomisk sikkerhed – og at han er stolt af den organisation og ekspertise, der nu er opbygget:

– Med et team på flere end 20 medarbejdere er vi godt rustet til at håndtere den stigende efterspørgsel og sikre, at vores kunder får den bedst mulige oplevelse, siger Henrik Breinbjerg.

Læs også

HusCompagniet er udfordret på indtjeningen

Han fortsætter:

– Vores mål i Aarhus er klart. Vi vil tiltrække kunder, der ønsker noget unikt og eksklusivt og tilbyder et lokalt forankret team af erfarne eksperter, der på hver deres felt rådgiver kunderne fra start til slut.

Det nye kontor og showroom har adresse i Tilst.

Relateret indhold