Danske Erhvervsskoler advarer nu regeringen i klare toner om, at man påfører erhvervsskolerne en ekstra udgift i størrelsesordenen 10 millioner kroner til ekstra optagelsesprøver. Og det er vel at mærke en udgift, der ikke bliver dækket med en ekstra bevilling.
– Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden to uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den primært ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for supplerende undervisning. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov, forklarer Christine Antorini, der af samme grund ikke mener, at der er brug for ekstrabevillinger.
Det er ikke sandt, når ministeren påstår, at det er en opgave, vi hele tiden har haft.
Lars Kunov Direktør, Danske Erhvervsskoler
Ikke sandt
Men direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler er godt og grundigt træt af at blive påført ekstra udgifter uden dækning.
– Det er ikke sandt, når ministeren påstår, at det er en opgave, vi hele tiden har haft. Vi skulle vurdere elevernes faglige niveau, men ikke i form af prøver. Vi skal fortsat vurdere elevernes faglige niveau, men det er helt nyt, at vi også skal teste, om de kan bestå folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik. Vi skal afvikle prøverne og formentlig en del af dem i sommerferien. Dertil kommer formentlig en del sygeeksamener, som øger udgifterne. Prøven skal kontrollere, om de kan det, de burde have lært i folkeskolen. Det bør være sådan, at folkeskolen har lært dem det, de skal kunne, og at den prøve, der finder sted efter 9. klasse, er tilstrækkelig. Men det har man altså skønnet, at den ikke er, siger Lars Kunov til Dagens Byggeri.
Ikke første gang
Han siger videre, at det er endnu et eksempel på, at erhvervsskolerne mister penge på et nyt projekt.
– Der er kun et sted at hente pengene, og det er i undervisningen. Dermed falder kvaliteten, og det er ærgerligt, når politikerne ellers er enige om, at vi skal øge kvaliteten og i øvrigt vil erhvervsuddannelserne det godt. Det er endnu et hak oven i de hak, vi fik, da erhvervsskolerne fik lov til at betale mere end de øvrige ungdomsuddannelser på sidste års finanslovsbesparelser. Erhvervsskolerne har i en lang årrække været Finansministeriets yndlingsspareobjekt, så der er ikke noget fedt at hente nogen steder. Når ministeriet mener at have sparet os for nogle opgaver, så skynder man sig at fratage os pengene. Den anden vej rundt følger der ingen penge med, slutter Lars Kunov.
