Den nordsjællandske entreprenørvirksomhed HHM har fået ny ejer.
Efter et femårigt generationsskifte har den adm. direktør i HHM siden 2024, Peter Carstensen, overtaget aktiemajoriteten i virksomheden fra tidligere ejerleder Svend Pedersen.
HHM går frem for andet år i træk: ”Vores strategi er lykkedes”
– Peter og jeg har været enige om, at generationsskiftet ikke skulle påvirke HHM’s økonomiske situation fremadrettet, siger Svend Pedersen, der påpeger, at købesummen er sparet op igennem de seneste fem år i et generationsskifteselskab, så generationsskiftet er blevet gennemført uden at optage lån.
Svend Pedersen overtog selv for 23 år siden aktiemajoriteten og posten som adm. direktør efter stifteren Hans Henrik Mortensen – også som led i et generationsskifte.
Har fortsat parløbet
Peter Carstensen overtog i 2024 ansvaret som adm. direktør efter Svend Pedersen.
Generationsskifte hos entreprenør med milliardomsætning
Siden da har de fortsat parløbet i forhold til den daglige drift af HHM. Men nu hviler det fremover på Peter Carstensen.
