Det er lagt tusindvis af kilometer fuger i danske byggerier gennem årene. Men ingen af dem er lagt af en uddannet fugemontør. Ganske enkelt fordi der ikke har været en uddannelse på området.
Alle der arbejder i branchen er derfor selvlærte, og det har fugebranchen gerne ville rette op på. Fugebranchen har således i mange år og adskillige gange forsøgt at få uddannelsen op at køre
Nu er det endelig lykkedes med Learnmark i Horsens som undervisningssted. Og de første otte fugemontører har nu været gennem det 18 måneders forløb og er færdiguddannede.
I er de første
– Vi må jo konstatere, at der ikke er andre færdiguddannede fugemontører i Danmark, end de otte. Alle andre, og selv bestyrelsen for Fugebranchen, er jo bare en flok selvlærte med anden håndværksbaggrund, siger brancheforeningens formand, Martin Christoffersen.
– Vi har nu en uddannelse, som med lidt justeringer kan danne grundlag for mange års undervisning af kommende fugemontører.
Foruden beviset for selve uddannelsen som fugemontør, har kursisterne i forløbet også sikret sig både liftcertifikat til teleskoplæsser og saxlifte, samt uddannet sig i sikkerhed på stillads og håndtering af rullestilladser.
Det skal give bedre byggerier
– Fugemontøruddannelsen har været efterspurgt af brancheforeningen, som har mere end 40 år på bagen. Fugebranchen føler stort ansvar for den nye uddannelse, fortæller branchens konsulent Jens Peder Guldberg, som også selv har deltaget i udformingen af den nye uddannelse, fortæller branchens konsulent Jens Peder Guldberg, som også selv har siddet med.
– Forventningen er, at uddannelsen vil løfte branchen både kvalitetsmæssigt og samtidig animere både bygherrer og projekterende til sammen at levere bedre byggeri, siger Jens Peder Guldberg.
Næsten ingen direkte udgifter for virksomheder og elever
Han fortæller, at der været stor fokus på forløbet i etableringen af uddannelsen. To arbejdsgrupper har fulgt uddannelsen tæt. Den ene gruppe med repræsentanter for Dansk Industri, 3F, Byggeriets Uddannelser, Learnmark og Fugebranchen og den anden folk fra Learnmark og Fugebranchen. Faglærer og uddannelsesvejleder har deltaget, og fra Fugebranchen har såvel entreprenørmedlemmer som leverandørmedlemmer deltaget.
Den nye fugemontør-uddannelse er blevet til i et samarbejde mellem brancheforeningen Fugebranchen, Dansk Industri, Byggeriets Uddannelser, 3F og fagskolen Learnmark i Horsens.
Uddannelsen foregår med undervisning på Learnmark i moduler på to uger vekslende med praktik i virksomhederne. Når eleverne er på skoleophold på Learnmark i Horsens, bevirker forskellige tilskud, at det er næsten omkostningsfrit for virksomheden. Det gælder også for overnatning og forplejning for elever, der kommer langvejs fra.