Ved udgangen af september er der handlet ejendomme for i alt ca. 50,5 mia. kroner siden årets begyndelse, og dermed ligger transaktionsvolumen næsten 46 % over niveauet for de første tre kvartaler sammenlignet med 2024.
Det viser tal fra Erhvervsejendomsdata.dk.
– Ejendomsmarkedet i 2025 viser en selektiv tilgang blandt investorerne. Bolig samt lager-logistik fortsætter med at tiltrække kapital – ikke nødvendigvis fordi de er de mest spektakulære, men fordi de matcher en mere konservativ investeringsstrategi, hvor risikostyring og potentiale spiller en central rolle, siger CEO og partner i Savills, Jacob Lund, på vegne af Erhvervsmæglernes Branchedata.

Internationale investorer overtager markedet for industriejendomme i Storkøbenhavn
I september blev der handler ejendomme for 3,9 mia. kroner, og her stod boligejendomme for 56 %, mens handlerne fordeler sig således på de resterende segmenter (afrundet):
• Kontor: 14 %
• Detail: 9 %
• Hotel: 0 %
• Industri og logistik: 21 %
• Andet: 0 %
Dataene er baseret på en koordineret opgørelse blandt erhvervsmæglerne CBRE, Colliers, EDC Erhverv Poul Erik Bech, Newsec, Nordicals og Savills.
Internationale aktører i de største transaktioner
Derudover stod de danske investorer for 67 % af transaktionsvolumen, mens de internationale investorer tegnede sig for 33 % i september.
Ifølge Erhvervsmæglernes Branchedata viser et billede af et marked, hvor de nationale aktører fortsat har stærk appetit på investeringer, men hvor internationale investorer samtidig fastholder et solidt fodfæste i de største handler.
Samlet udgør de nationale investorer indtil videre 58 % af volumenen for året.

Voldsom udvikling: Her sælges hver anden lejlighed for mindst 5 millioner
– Vi ser et marked, der bevæger sig fra afventende observation til en aktiv strategi. De internationale aktører holder fast i de største transaktioner, som de har gjort hele vejen gennem cyklussen, siger Jacob Lund.
– Men det er de danske investorer, der i stigende grad sætter tempoet – især inden for mindre og mellemstore ejendomme, hvor national indsigt og operationel tilgang gør en forskel. Det skaber et balanceret investeringsklima, hvor både global kapital og national erfaring spiller sammen. Og det er netop i den kombination, vi ser tegn på et mere stabilt marked, tilføjer han.

Markant fald i udbuddet af boliger: ”Vi ser et skifte”
Fra den 1. januar 2025 ændredes disse opgørelser til at medtage handler fra 5 mio. kroner fra tidligere 10 mio. kroner.