Han skal udvikle Cowis forretning inden for vedvarende energi

Vedvarende energi er en af fire fokus-sektorer, hvor Cowi går strategisk efter at være markedsledende på virksomhedens kernemarkeder. Og det skal Kenneth Simonsen bidrage stort til.
Kenneth Simonsen kommer fra en stilling som Senior Vice President for Renewables for norske Aker Solutions.
Kenneth Simonsen kommer fra en stilling som Senior Vice President for Renewables for norske Aker Solutions.

Kenneth Simonsen tiltræder pr. 1. september 2023 som Executive Business Development Director med ansvar for at udvikle Cowis forretning inden for vedvarende energi. Han indtræder samtidig i koncernens udvidede direktion.

1. september tiltræder Kenneth Simonsen som Executive Business Development Director hos Cowi og indtræder samtidig i koncernens udvidede direktion.

Kenneth Simonsen kommer fra en stilling som Senior Vice President for Renewables for norske Aker Solutions og har en stor kommerciel og teknisk erfaring fra sit mangeårige arbejde inden for omstillingen til grøn energi, såsom havvind, kulstofopsamling og -lagring, brint og biobrændstoffer.

Læs også: Cowis rekordstore ordrebog: “Vores grønne strategi virker”

Hos Cowi bliver han bl.a. ansvarlig for, at virksomheden vokser på sine kernemarkeder inden for vedvarende energi:

– I de senere år er vedvarende energi blevet et stadig vigtigere område for Cowi, hvilket også afspejles i vores ordrebøger, siger Marius Weydahl Berg, koncerndirektør for forretningsudvikling.

– Kenneths dybtgående indsigt og lederevner vil være værdifulde i vores arbejde med at hjælpe vores kunder i den grønne omstilling, samtidig med at vi opfylder vores egen vision om at skabe en mere bæredygtig verden.

Fravalg af olie-opgaver

Vedvarende energi er en af fire fokus-sektorer, hvor Cowi går strategisk efter at være markedsledende på virksomhedens kernemarkeder.

De tre andre fokus-sektorer tæller ‘store infrastrukturprojekter’, ‘store byggerier’ og ‘klimatilpasning og vand’.

Læs også: Cowi: Der er både en klima- og værdikamp, som skal vindes

Hver prioriteret sektor er forankret i organisationen med en særskilt ledelse, som har mandat til på tværs af koncernen at vælge og fravælge kunder og projekter ift., hvordan disse matcher rådgivervirksomhedens kompetencer og ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling:

– Cowis fravalg af olierelaterede opgaver sidste år vidner om en forpligtelse til bæredygtighed som en strategisk værdidriver. At stå i spidsen for et forretningsområde i stærk vækst og samtidig være med til at nedbringe CO2-udledningen og bidrage til den meget nødvendige energiomstilling er meningsfuldt både privat og professionelt, siger Kenneth Simonsen, der har en kandidatgrad i industriel økonomi fra Norwegian University of Science and Technology (NTNU).

Relateret indhold