Det sydjyske malerfirma Egon Hofsted & Søn bliver en del af Håndverksgruppen.
Dermed fortsætter den norske koncern sin ekspansion i Danmark og navnlig Sydjylland, hvor Håndverksgruppen så sent som i august indlemmede Vojens Malerforretning.
Med indlemmelsen af Egon Hofsted & Søn er Håndverksgruppen oppe på 34 virksomheder i Danmark.
Et år efter opkøb: Vil tage 30 % af markedet
Landechef for Håndverksgruppen Danmark, Frederik Stage Olsen, ser indlemmelsen som et strategisk vigtigt skridt.
– Malerfirmaet Egon Hofsted & Søn kommer med lang erfaring, høj faglighed og en kultur, der passer perfekt ind i Håndverksgruppen, siger Frederik Stage Olsen og fortsætter:
– Tilføjelsen styrker vores position i Sydjylland og giver os mulighed for at udvikle fælles løsninger og skabe merværdi for både kunder og medarbejdere.
Rødder tilbage til 1950’erne
Egon Hofsted & Søn fortsætter under sit nuværende navn og ledelse.
Som en del af Håndverksgruppen får malerfirmaet adgang til fælles indkøbsaftaler, et efterhånden stort netværk og kompetenceudvikling.
Egon Hofsted & Søn leverer malerydelser med særligt fokus på nybyggeri og beskæftiger 11 medarbejdere.
Håndverksgruppen opruster i Sydjylland
Malerfirmaets rødder går tilbage til 1950’erne. Egon Hofsted trådte ind i firmaet i 1973, som skiftede til hans navn i 1982. I dag er hans søn, Sune Hofsted, direktør for firmaet.
Sune Hofsted ser frem til at blive en del af Håndverksgruppen.
– Vores medarbejdere er meget positive og glæder sig til at samarbejde med nye kolleger. For mig er det vigtigste at få en større platform for faglig sparring. I stedet for at skulle opfinde alt selv, kan vi i fællesskab udvikle os – til gavn for både kunder og ansatte, siger Sune Hofsted.
4,8 mia. kroner
Håndverksgruppen blev etableret i juli 2020 i Norge, hvor 30 lokale håndværksvirksomheder gik sammen om at danne en koncern.
Siden da har Håndverksgruppen etableret sig i Sverige (april 2021), Danmark (november 2022) og Tyskland (september 2023). I dag har Håndverksgruppen over 160 håndværksvirksomheder i de fire lande.
30 virksomheder på tre år: Håndverksgruppen hyrer ny direktør
Håndverksgruppens virksomheder udfører overfladebehandling inden for maling, flisebelægning, murværk og gulvbelægning.
Håndverksgruppen har en samlet omsætning på 4,8 mia. kroner og beskæftiger omkring 5.000 medarbejdere.
