GSV henter ny salgs- og marketingdirektør hos MT Højgaard

Materieludlejningsfirmaet opretter en stilling på lederniveau.
Nina Dencker Nielsen er tiltrådt som ny salgs- og marketingsdirektør hos G.S.V. Materieludlejning A/S. Pressefoto.
Nina Dencker Nielsen er tiltrådt som ny salgs- og marketingsdirektør hos G.S.V. Materieludlejning A/S. Pressefoto.

G.S.V. Materieludlejning A/S har udvidet sit ledelsesteam, og i den forbindelse er Nina Dencker Nielsen tiltrådt i en nyoprettet stilling som CCO/salgs- og marketingdirektør.

Nina Dencker Nielsen har en baggrund inden for salg, marketing og forretningsudvikling fra bl.a. MT Højgaard og Dong Energy. Hun er uddannet cand.merc.(jur.) fra CBS, og har netop afsluttet et forløb om Disruptive Strategies fra Harvard.

– Jeg glæder mig til samarbejdet med Nina Dencker Nielsen, og jeg er sikker på, at hun kan bringe os videre på den strategiske rejse, der allerede er godt begyndt, siger adm. direktør Dan Protin.

Nina Dencker Nielsen har været divisionsdirektør for Kunder & Markeder hos MT Højgaard, og har blandt andet siddet i bestyrelsen for dennes datterselskab ScandiByg.

– GSV er en markedsledende virksomhed med en stærk kompetencebase og et stort potentiale. Jeg ser frem til at bidrage til GSV’s fortsatte vækst og realisere vores strategiske målsætninger, fortæller hun.

Relateret indhold