Gode håndværkere kan blive gode ledere

Dansk Byggeris mål er at få flere byggefolk til at gennemføre byggeriets lederuddannelse.
Flere end 400 virksomhedsejere og ledende medarbejdere allerede har gennemført byggeriets lederuddannelse Modelfoto: Colourbox.
Flere end 400 virksomhedsejere og ledende medarbejdere allerede har gennemført byggeriets lederuddannelse Modelfoto: Colourbox.

Dygtige medarbejdere er ikke nødvendigvis nok til at klare sig på et arbejdsmarked i konstant udvikling.

Virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen har også brug for handlekraftige ledere med blik for vækst og et velfungerende arbejdsmiljø, og her kommer byggeriets lederuddannelse ind i billedet.

Den toårige uddannelse foregår i Dansk Byggeris regi og henvender sig til kommende og nuværende ledere, og formålet er at give viden og værktøjer, der kan bruges i det daglige arbejde.

– Som leder er det vigtigt, at man har flair for alt fra forretningsstrategi til motivering af ens medarbejdere. Punkter som byggeriets lederuddannelse kommer ind på, og som er medvirkende til at skabe en mere sund og sikker arbejdsplads, hvilket kan være med til at spare virksomheden for eksempelvis fejl og ulykker, siger udviklingschef i Dansk Byggeri, Jørn Jensen.

400 har gennemført

Går man fem-ti år tilbage i tiden, var fokus ikke særligt på videreuddannelse, men det har ændret sig nu, fortæller han.

– Der er ingen tvivl om, at de virksomheder, som har investeret i uddannelsen, klarer sig væsentlig bedre end andre virksomheder. Lederne træffer simpelthen bedre beslutninger, fordi de har en praktisk og teoretisk baggrund at trække på, siger Jørn Jensen.

Han glæder sig over, at flere end 400 virksomhedsejere og ledende medarbejdere allerede har gennemført byggeriets lederuddannelse, og forventer, at endnu flere vil overveje at deltage i uddannelsesforløbet.

– At man er en god håndværker betyder ikke nødvendigvis, at man er en god leder. Men det kan man blive, hvis man eksempelvis får de rette værktøjer og den rette indsigt i, hvad der fungerer og ikke fungerer. Viden og opkvalificering er et godt skridt hen mod en mere velfungerende arbejdsplads, argumenterer Jørn Jensen.

Relateret indhold