Om Global Timber
- Global Timber er etableret i 2006 og importerer og eksporterer hårdttræ til og fra 35 lande på seks kontinenter. Virksomheden har 30 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Aarhus, salgskontor og lagerfaciliteter i Hovedgård (frem til 1.10.2016) og et kontor i Malaysia. Global Timber er Skandinaviens førende hårdttræ-grossist og cirka 50 procent af virksomhedens omsætning ligger i udlandet.
- Global Timber er med i hele værdikæden: Fra råtræet omhyggeligt udvælges, over udskibning og videre forarbejdning, til faglig rådgivning og præcis levering af den ønskede kvalitet.
- Global Timber har fokus på miljø, bæredygtighed og sporbarhed og er bl.a. FSC- og PEFC-certificeret. Virksomheden leverer direkte fra anerkendte producenter og særligt udvalgte samarbejdspartnere over hele verden.
Når flytningen er afsluttet 1. oktober vil 12 medarbejdere være at finde på den nye adresse, klar til at modtage og servicere Global Timbers kunder.
Virksomhedens hovedkontor med eksportsalg og administration forbliver dog på den nuværende adresse på Oddervej i Højbjerg nogle måneder endnu, indtil ombygningen af den nye ejendom er færdiggjort – forventelig i løbet af sommeren 2017.
– For første gang får vi samlet lager, salg og administration på én adresse. Det har vi ønsket os længe, og vi ser frem til den synergi det giver at samle alle funktioner i virksomheden og alle vores danske medarbejdere under samme tag. Desuden er beliggenheden tæt på motorvejen og Aarhus Havn. Det er perfekt for os. Vi får også bedre rammer til at arrangere kunde-events og aktiviteter, f.eks. demonstration af nye produkter, siger direktør i Global Timber Peter Bæk.
Inspirerende arbejdsmiljø
Der er nu påbegyndt en omfattende renovering og ombygning af ejendommen. Første etape har været etablering og brandsikring af det 10.000 kvadratmeter store trælager.
Derefter følger ombygningen af administrationsbygningen. Blandt ideerne, der er ved at tage form i dialog med arkitektfirmaet Ravn Arkitektur, er en stor atriumgård, der giver mulighed for at indrette skiftende oplevelsesmiljøer og udstillinger af Global Timbers og datterselskabet Fredsted Floors produktsortiment.
– Vi har nogle utroligt dygtige og dedikerede medarbejdere. Det er ret afgørende for en virksomhed som vores, så de skal selvfølgelig tilbydes et inspirerende arbejdsmiljø i de bedste rammer, siger Peter Bæk, der ser købet af eget domicil som et naturligt skridt for virksomheden.
