Efter tæt samarbejde og integration mellem Pro-Automatic og datterselskabet Fleks Tavler, der blev opkøbt for tre år siden, fusionerer de to virksomheder nu endeligt.
Lars Christensen, der stiftede Fleks Tavler i 1992, har i overgangen spillet en vigtig rolle som bindeled mellem ledelsen og medarbejderne. Her har synergier, effektiviseringer og fælles værdier været i fokus. Han siger:

– Det har været en effektiv rejse, hvor vi har bevaret fleksibiliteten og den hurtige levering, som kunderne kender os for. Samtidig har vi løftet fagligheden og processerne i tæt samspil med Pro-Automatic.
Produktionsleder Kasper Therkildsen, der nu har den daglige ledelse i Vejle, fortæller:

Eurotag opkøbt. Bliver en del af verdensomspændende Kingspan
– Samarbejdet med Pro-Automatic har givet os adgang til teknologier som 3D-laserskæring, ledningsmaskine og kobberbearbejdning. Det har hævet kvaliteten og effektiviteten markant – og nu arbejder vi mod ISO 9001 og ISO 14001 certificering i efteråret.
Medarbejderstaben er vokset
Siden Fleks Tavler blev opkøbt i 2022 har virksomheden undergået en markant udvikling: Lokalerne er blevet moderniseret, produktionsarealet er fordoblet, og medarbejderstaben er vokset.

For første gang: H.M. Kong Frederik 10. hylder de dygtigste håndværkersvende
Det juridiske selskab er nu lukket, men medarbejdere, produktionen af eltavler og kundesamarbejde fortsætter som hidtil i afdelingen på Hjulmagervej 19A i Vejle.
Afdelingsleder Andreas Munkøe har stået i spidsen for Fleks Tavler siden 2023. Han tiltræder nu en stilling på hovedsædet i Holsted:
– Vi har arbejdet målrettet med at styrke samarbejdet og udnytte synergierne med Pro-Automatic. Det har styrket både kvalitet, effektivitet og teamånd. I dag står vi samlet som ét stærkt hold med fælles fokus på høj kvalitet og god service, siger han.

Raunstrup og E&P samler de jyske aktiviteter i én virksomhed
Pro-Automatic er med over 240 medarbejdere en af landets største B2B eltavle-producenter. Her produceres løsninger til bl.a. infrastruktur, solcelleanlæg, ladestandere, power-to-X, varmepumper m.v.
Pro-Automatic har afdelinger i Holsted, Albertslund, Nørresundby, Vejle og Sønderborg.