Frisk luft og DGNB-point

Troldtekt A/S står klar med bæredygtige tiltag på årets grønne byggemesse - blandt andet ventilationslofter, der kombinerer høj komfort med et lavt energiforbrug.
Besøgende på Building Green kan blandt andet opleve Troldtekt ventilationslofter, der kombinerer høj komfort med et lavt energiforbrug. Pressefoto.
Besøgende på Building Green kan blandt andet opleve Troldtekt ventilationslofter, der kombinerer høj komfort med et lavt energiforbrug. Pressefoto.

Løsningen, hvor frisk luft blæser ind ved lavt tryk uden trækgener, er meget relevant i skoler. I ni ud af ti klasselokaler bliver indeklimaet i løbet af skoledagen så dårligt, at det overstiger myndighedernes anbefalinger. Det viser DTU’s detaljerede målinger af CO2-niveauet i 245 danske skoleklasser.

Troldtekt ventilation har givet mærkbare resultater på blandt andet Vallensbæk Skole, hvor CO2-niveauet i lokaler med løsningen holdt sig under grænsen, samtidig med at eleverne klarede sig ti procent bedre. Det kan besøgende på Building Green i Forum 1. og 2. november høre mere om på Troldtekt’s stand på messen.

Point i DGNB-byggeri

Troldtekt er desuden klar med opdateret dokumentation om akustikpladernes bidrag til den frivillige bæredygtighedscertificering DGNB. Dokumentationen, som er udarbejdet af Rambøll, viser, at Troldtekt kan bidrage med point til kriterier, der udgør 52,7 procent af en samlet DGNB-certificering.

– Vi ser frem til to dage, hvor vi får mulighed for at give og få ny inspiration inden for bæredygtigt byggeri. Vi præsenterer ventilationslofter, der har skabt dokumenterede resultater og indgår i den løsning, der modtog ELFORSK Prisen 2017. Desuden er vores nye DGNB-dokumentation et bevis på, at arkitekter og bygherrer skaber værdi, når de tænker Troldtekt ind i deres projekter, siger Peer Leth, adm. direktør i Troldtekt.

Troldtekt er også deltager i flere paneldebatter under messen, lige som virksomheden desuden er en af partnerne i projektet Circle House, der udstilles begge dage i Forum. Circle House er verdens første almene boligbyggeri, der er bygget efter cirkulære principper. De 60 boliger bliver opført i Lisbjerg nord for Aarhus.

Vi ser frem til to dage, hvor vi får mulighed for at give og få ny inspiration inden for bæredygtigt byggeri.

Relateret indhold