Det er godt med konkurrence, også for rådgivere ved byggeopgaver. Men når det gælder konkurrencen om offentlige opgaver, undlader næsten 70 procent af rådgivervirksomhederne ‘ofte eller nogen gange’ at byde på opgaver i udbud. Det viser DI Videnrådgivernes medlemsundersøgelse 2015.
Næsten 60 procent af virksomhederne svarer, at det er kravene til tilbudsmateriale, der holder dem fra at byde på opgaverne, mens 53 procent svarer, at det er omfanget og kompleksiteten af udbudsmaterialet.
Kæden hopper helt af, hvis man beder ti forskellige virksomheder om at udføre 3D-tegninger til, hvordan eksempelvis en skole skal se ud ned til mindste teknikrum.
Direktør Lene Espersen Danske Ark
Det er noget, direktør Lene Espersen fra Danske Ark kan genkende:
– Det er et meget stort problem for byggeriet i Danmark og ikke mindst for konkurrencen, at de omkostninger, der er forbundet med at byde på udbud, er så høje, at det holder virksomheder fra at deltage, siger Lene Espersen til Dagens Byggeri.
For stort spild
Hun understreger, at der er et stort samfundsøkonomisk spild i, at der bruges så mange penge på at lave en masse bureaukrati i form af skemaer, som efterfølgende ikke bruges til noget som helst:
– Vi er selv i Danske Ark i gang med at få lavet en konkret analyse af fire-fem forskellige projekter, hvor vi forsøger at finde de præcise tal for transaktionsomkostningerne – både for vores medlemmer og de offentlige bygherrer. Så kan vi vise politikerne, at måden, tingene fungerer i Danmark, ikke er hensigtsmæssig, hvis man vil have et godt og effektivt byggeri. Konkurrencen skal sikres ved at teste rådgiverne på, hvem der kan komme med den bedste idé. Men kæden hopper helt af, hvis man beder ti forskellige virksomheder om at udføre 3D-tegninger til, hvordan eksempelvis en skole skal se ud ned til mindste teknikrum. Det koster i størrelsesordenen 80.000 kroner, men det er tegninger, der ikke engang bliver åbnet i løbet af udbudsrunden, fordi man i stedet ser på de overordnede ting, siger Danske Arks direktør videre.
Det er ikke klynk
Hun slår fast, at det offentlige kræver en masse oplysninger, man ikke har brug for, og som man ikke er forpligtet til i forhold til EU’s regler:
– Danske Arks medlemmer oplever den måde, man håndterer EU’s udbudsregler i Sverige og Norge, er langt mere lempelige og mere fokuseret på, hvem der kan løse opgaven i stedet for, hvem der kan producere mest papir. Vi skal tilbage til, at når udbuddet udfærdiges, er det den konkrete løsning af opgaven, der konkurreres om. Vi har set eksempler på, at man i prækvalifikationsfasen beder de interesserede om at tegne 25 procent af et projekt ned i mindste detalje. Hvis man ønsker en sådan detaljeringsgrad, koster det mange ressourcer, som rådgiverne vel at mærke ikke betales for. Det er ikke klynk, men private bygherrer er meget dygtigere end offentlige til at få mere ud af deres penge. Det er simpelthen, fordi de ikke er detaljeryttere, slutter Lene Espersen og noterer, at omkostningerne ved at lave et tilbud ofte overstiger værdien af opgaven.
