’Flügger Organic’ er navnet på den nye strategi fra virksomheden og dækker over ambitionen om at være malerens naturlige førstevalg.
For at opnå det, skal det tætte bånd med den professionelle maler styrkes, lyder det fra adm. direktør Sune Schnack.
Generationsskifte i familievirksomhed: Vi skal fortsat udfordre os selv
– Nøgleordet for os er partnerskaber. Dem skal vi skabe i endnu højere grad i fremtiden. Det gør vi ved at have en tæt dialog med vores kunder og dermed få en endnu dybere forståelse for deres udfordringer og ønsker. Når vi gør det, skaber det værdi for vores kunder, og dermed også for Flügger.
Norden og det internationale marked
Direktøren udtaler videre, at man stadig ser Norden som sit hovedmarked. Det er også her, at man har taget markedsandele de seneste år:
– Hvis det skal fortsætte, bør vi investere tid og ressourcer i at bringe løsninger og services på malerens bord – og det er lige præcis det, vi gør. Samtidig forventer vi, at væksten skal hentes på det internationale marked, hvor der er gode muligheder for netop det.
Udfordringer og produktivitet
Mikkel Boelskifte, der er landechef for Flügger i Danmark, fortæller, at virksomheden hele tiden forsøger at udvikle produkter og services, som kan løse malernes udfordringer og samtidig øge deres produktivitet.
Direktørskifte skal øge salget hos dørleverandør
Som en af udfordringerne peger han på de stigende dokumentationskrav, som rammer kunderne – og Flüggers dokumentationsplatform som løsningen:
– Med vores lancering af Flügger Document Manager, sikrer vi, at kunderne kan levere den dokumentation, som det kræver at være en del af mere klimavenlige byggerier. Det tror vi på vil forme solide og stærke partnerskaber med vores kunder yderligere.