Fem kan blive Årets unge FRI Rådgiver

Foreningen af Rådgivende Ingeniører - FRI - er snart klar med årets bud på, hvem der har mest potentiale i branchen.
Det er fem ægte talenter, der kandiderer til prisen i år, iger administrerende direktør for FRI, Henrik Garver. Pressefoto.
Det er fem ægte talenter, der kandiderer til prisen i år, iger administrerende direktør for FRI, Henrik Garver. Pressefoto.

De fem nominerede

  • – Claus Maimann Davidsen, 34 år, Archiland – nomineret med projektet ‘Bofællesskabet Mageløse’.
  • – Henrik Bredahl Kock, 31 år, COWI – nomineret for sine bidrag til design m.v. af den nye Storstrømsbro.
  • – Jan Vig Nielsen, 33 år, Rambøll – nomineret for renovering af Bryghusbroen.
  • – Gitte Gylling Olesen, 35 år, Rambøll – nomineret for bæredygtighedsledelse m.v. i forbindelse med Middelfart Rådhus.
  • – Peder Tor Hessellund Schiønning, 33 år, MOE – nomineret for DTU’s Bygning 310.

FRI kårer hvert år Årets unge FRI Rådgiver ud fra en række indstillede kandidater fra medlemsvirksomhederne. De unge rådgivere er valgt, fordi de i deres arbejdsindsats viser den rådgivende ingeniørbranche fra sin bedste side. De unge tilfører desuden noget ekstra, de udviser samfundsansvar, de er innovative, og de kommunikerer godt med kunder, samarbejdspartnere og brugere. Endelig har de lederpotentiale, og ingen af de unge rådgivere er ældre end 35 år.

De fem kandidater har opnået meget flotte resultater, og de er stærke repræsentanter for den rådgivende ingeniørbranche. De viser med deres projekter også bredden i branchens talentmasse: Bæredygtighed, broer, renovering, planlægning af boligområder og nybyggeri.

– Næsten alle kandidater har også en stærk international dimension. Det er fem ægte talenter, der kandiderer til prisen i år. Jeg glæder mig til at kåre vinderen på FRI’s årsmøde, den 7. marts, i København. Jeg er ikke i tvivl om, at de talenter vi fejrer, har potentiale til at blive fremtidens ledere i branchen. De har potentiale til at gøre en forskel for deres virksomheder, for branchen, for Danmark og for den verden vi lever i, siger administrerende direktør for FRI, Henrik Garver.

Relateret indhold