Når Det Økonomiske Råd et par gange årligt mødes for at gennemgå dansk økonomi og præsentere deres seneste rapport, er det ikke alene de faglige økonomer, der er med, men alle 25 medlemmer af rådet, der desuden rummer blandt andre repræsentanter – gerne formændene eller direktørerne – for en lang række organisationer på arbejdsmarkedet.
Blandt medlemmerne er formanden for Håndværksrådet, Niels Techen, der ikke mindst ønsker de små og mellemstore virksomheders vilkår sat på dagsordenen, og han siger på baggrund af den seneste rapport til Dagens Byggeri, at det er vigtigt ikke at kommer ind i en negativ spiral med de udfordringer i form af mangel på arbejdskraft, Danmark står over for.
– Vi skal ikke risikere løninflation og flaskehalsproblemer. Derfor er det vigtigt også at fokusere på eksempelvis erhvervsuddannelserne, siger Niels Techen blandt andet.
Lige så vigtigt
Han er ikke i tvivl om, at Danmark kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft, som skal løses via uddannelser af nye unge, der går ind i fagene.
– At blive håndværker er lige så godt som at gå gymnasievejen. Vi har i mange år fokuseret på vidensamfundet. I den forbindelse har vi glemt, at et samfund med kun ingeniører og akademikere er et meget fattigt samfund. Jo bredere, vi favner, jo mere kan vi klare os selv. At kunne bruge sine hænder er en kvalitet i sig selv. Beslutningerne om adgangskrav til dels erhvervsskolerne og dels gymnasierne kan ikke stå alene. Vi skal sikre, at der ikke hele tiden spares på erhvervsskolerne, der lider under, at maskiner og produktionsapparatet er dybt forældet, siger Niels Techen.
Højere kompensation
Han ønsker i øvrigt også forbedrede økonomiske vilkår for de virksomheder, der påtager sig et uddannelsesansvar med lærlinge.
– Det er kun rimeligt at belønne de virksomheder, som er deres ansvar bevidst og tager flere lærlinge. Derfor bakker vi op om forslaget om at give en større refusion under elevernes ophold på fagskolerne. Det er jo der, virksomhederne mangler lærlingene til at bidrage til indtjeningen, siger formanden for Håndværksrådet.
Lavere bundskat
Han mener i øvrigt også, at det er vigtigere med lavere indkomstskat i bunden end i toppen, og dermed kommenterer han på det største emne i Folketingets afslutningsdebat.
– Som udgangspunkt ville vi helst have skattelettelser i både bund og top, men vi kan ikke få det hele. Der er ingen tvivl om, at vi de kommende år ser en strammere finanspolitik, fordi vi er nødt til at polstre de økonomiske ressourcer i det tilfælde, at der igen kommer en krise. Der skal i en sådan situation være penge til at stimulere erhvervslivet, som det skete under den krise, vi er på vej ud af. Bundskattelettelser vil få flere fra passiv forsørgelse over til aktiv forsørgelse. Det kan også modvirke en løninflation. Virksomhederne kan ikke klare et højere lønpres, fordi vi ikke får mere for opgaverne i en benhård konkurrencesituation, fortsætter Niels Techen, der selv driver en mellemstor entreprenørvirksomhed.
Ingen reserver
Han understreger, at mange virksomheder lige netop har klaret sig igennem under krisen og derfor ikke er økonomisk polstrede til lønpres.
– Der er ingen reserver at tage af, og vi skal passe på ikke at komme ind i en negativ økonomisk udvikling med deraf følgende mange konkurser. Lavere skatter modvirker et kommende lønpres fra de mange store infrastrukturprojekter. At tage eksempelvis østeuropæisk arbejdskraft kan løse en del af problemet, men vi er ikke interesserede i løndumping og sort arbejde. Tingene skal foregå på en reel og hæderlig måde efter de spilleregler, som nu engang er på arbejdsmarkedet. Det skulle ikke gerne være sådan, at virksomheder, der overholder spillereglerne, straffes, fordi virksomheder ude fra kommer med andre intentioner om ikke at betale skat og tage pengene ud af landet igen. Det er hverken til gavn for virksomheder, lønmodtagere eller det samfund vi alle gerne vil være en del af, slutter Håndværksrådets formand.
