Frafald på erhvervsuddannelser
- Frafaldet på erhvervsuddannelserne er faldet fra 32 procent i 2014/15 til 24 procent i 2015/16.
- Tilgangen til erhvervsskolerne daler fortsat.
- Det er ikke kun karakterer i grundskolen, der siger noget om, hvorvidt en elev fuldfører uddanelsen eller ej.
- Også forældrenes uddannelse, indkomst, beskæftigelse og ophav spiller ind.
- Elevgrundlaget på erhvervsskolerne er generelt blevet “ressourcemæssigt styrket” siden 2011. Gennemsnitsindkomsten for forældrene er f.eks. steget, flere er i beskæftigelse, og de har generelt flere uddannelser imellem sig.
Der mangler folk til at bygge, grave, beskære, beplante og nærmest alt andet, man kan finde på af opgaver indenfor byggeri og anlæg. Derfor skal flere også gerne komme igennem erhvervsuddannelserne.
Nu er der gode nyheder, for frafaldet fra erhvervsuddannelserne er nemlig faldet ret markant det første år efter reformen i 2015/16.
– Frafaldsprocenten efter et år blandt elever optaget på en erhvervsuddannelse har været forholdsvist stabil fra skoleåret 2011/12 til 2013/14 mellem 28 og 29 pct. I skoleåret 2014/15 stiger frafaldet efter et år til knap 32 pct., hvorefter det mindskes betydeligt efter reformens implementering i skoleåret 2015/16 til ca. 24 pct, skriver Danmarks Statistik.
Ikke entydigt resultat af reformen
Det er dog ikke til at sige, om det alene er reformen, der har resulteret i, at frafaldet er dalet. Det oplyser en af analysens forfattere, Nikolaj Kær Schrøder Larsen, der har lavet den i samarbejde med Anne Nissen Bonde og Charlotte Mackeprang.
– Det er svært at sige (om reformen er grund til det lavere frafald, red.), og det er derfor, vi ikke har skrevet om netop det i den her analyse. Der er alt for mange faktorer, der spiller ind. Det man kan se er, at elever med højere karaktersnit fra grundskolen sjældnere falder fra, siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen.
Og de elever, der starter på erhvervsuddannelserne, kommer efter reformen fra grundskolen med et højere gennemsnit. Det er meget naturligt, da en del af erhvervsskolereformen var et karakterkrav, der betød at elever skulle bestå dansk og matematik for at kunne starte i skole.
Hellere være Alberte end Ahmed
I analysen er der desuden en liste over faktorer, der mindsker elevens sandsynlighed for at frafalde uddannelsen.
Er eleven en dansk eller vestlig pige yngre end 17 år, og er hendes forældre uddannede og i øvrigt i beskæftigelse, har hun markant bedre chancer for at gå gennem hele uddannelsen, end hvis hun var en mellemøstlig mand, hvis forældre stod uden for arbejdsmarkedet.
Antallet af elever af ikke-vestlig herkomst er desuden dalet markant fra godt 8 procent i 2014/2015 til 6 procent i 2015/2016.
Antallet af elever er generelt faldet siden 2011 – også efter reformen, hvis erklærede mål blandt andet var at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';