Eurodan-direktør tvivler på officielle tal

Danmarks Statistik må tage fejl. Der bygges mere i år end sidste år, siger Thomas Dahl.
Vi kan ikke genkende det billede, som Danmarks Statistik tegner af stilstand i parcelhusbyggeriet, siger adm. direktør i Eurodan-Huse, Thomas Dahl. Pressefoto.
Vi kan ikke genkende det billede, som Danmarks Statistik tegner af stilstand i parcelhusbyggeriet, siger adm. direktør i Eurodan-Huse, Thomas Dahl. Pressefoto.

I sidste uge sagde Dansk Byggeris chefanalytiker Finn Bo Frandsen til Dagens Byggeri, at den officielle byggestatistik fra Danmarks Statistik ikke var til at blive klog på.

Finn Bo Frandsen mener, at den er direkte forkert, at at dette må bero på manglende kompetence og engagement hos indberetterne.

Vi er landsdækkende og oplever markant fremgang i byggeriet i flere dele af landet.

Adm. direktør Thomas Dahl Eurodan-Huse

Ifølge de først offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik blev der i januar til september i år påbegyndt 1.100 færre boliger end i de samme måneder i 2014.

Nedgangen skyldes et stort fald i nybyggeriet af lejligheder i etageejendomme, mens der var fremgang i nybyggeriet af enfamilieshuse og boliger i institutioner mv.

– At boligbyggeriet skulle falde i år, og at det skyldes et stort fald i nybyggeriet af lejligheder i etage-ejendomme, er stik imod mine forventninger, siger chefanalytiker Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri.

Ikke genkendeligt

Samme opfattelser har også adm. direktør Thomas Dahl fra Eurodan-Huse.

– Vi kan ikke genkende det billede, som Danmarks Statistik tegner af stilstand i parcelhusbyggeriet, siger han og fortsætter:

– Vi er landsdækkende og oplever markant fremgang i byggeriet i flere dele af landet. I eurodan-huse har vi øget salget med 93 procent i årets første 10 måneder, fra 281 huse i 2014 til 543 huse i samme periode i år. Vi kan selvfølgelig tage markedsandele, men så stor vækst kommer ikke alene fra den kant. Der bygges mere i år. Det er historisk billigt at bygge nyt, og det mærker vi og andre husbyggere. Interessen blandt familierne for at bygge er meget stor, og min fornemmelse er, at de officielle tal ikke er dækkende for virkeligheden, fastslår Thomas Dahl.

Relateret indhold