Enig branche: Projekteringsledelse er en udfordring

Ny rapport fra Bygherreforeningen om byggeriets fremtidige behov for rådgivningsydelser peger på en generel udfordring i byggeriet med at lede og sikre sammenhæng i de stadig mere komplekse og tværfaglige byggeprojekter. Ifølge rapporten mangler byggeriet folk, som kan tænke på tværs af byggeprocessen og håndtere udfordringer, inden de bliver til dyre problemer. Det skriver Bygherreforeningen i en pressemeddelelse.

– Vi ser stigende udfordringer i samarbejdet mellem bygherre og deres rådgivere, som typisk er arkitekt- og ingeniørvirksomheder. Senest dokumenteret i en måling af bygherrernes tilfredshed hos Byggeriets Evaluerings Center. Desuden oplever vi langt flere budgetoverskridelser på grund af fejl og mangler. Derfor igangsatte vi denne undersøgelse, siger Bygherreforeningens direktør, Henrik L. Bang.

Projekteringen halter

Undersøgelsen viser, at alle lige fra bygherrer og entreprenører til ingeniører og arkitekter enstemmigt giver udtryk for, at projekteringsledelse er en udfordring for branchen. Men så hører enigheden også op.

– Bygherrerne og entreprenørerne mener, at kvaliteten på området er for dårlig og opfordrer rådgiverne til at styrke området fagligt. Rådgiverne mener på den anden side, at området ikke prioriteres nok af bygherrerne. Som sædvanligt peger vi alle på hinanden. Vi er dog enige så langt, at branchen kæmper med at uddanne og fastholde gode projekteringsledere, som jo typisk er meget tværfaglige og erfarne medarbejdere hos rådgiverne. Hele den problematik vil vi gerne hjælpe med at løsne op for med denne undersøgelse, siger Henrik L. Bang.

Selvstændigt område

Hos Realdania, der er en af landets store byggeaktører, glæder projektchef Lars Autrup sig over, at branchens manglende fokus på projekteringsledelse træder frem i rapporten.

– Vi ser manglende koordinering ude i byggeriet, som betyder, at det bliver dyrt at lave ændringer. Meget af det kunne løses ved en stærkere projekteringsledelse, som bidrager med en tværfaglig forståelse, og som er centralt placeret i beslutningsprocessen.

Han forklarer, at der i byggeriet i dag er store sammenhænge, der griber ind i hinanden. Desuden er der hele tiden fokus på at optimere processerne, hvilket giver et øget fokus på grænsefladerne mellem de mange aktører.

– Desværre er de ressourcer, som kan håndtere den øgede kompleksitet, ikke fulgt med. Selvom vi har nogle af verdens dygtigste rådgivere, så oplever vi alligevel mange fejl og mangler, siger projektchefen og opfordrer rådgiverne til at fremme projektledelseskvalifikationer hos deres medarbejdere.

Lars Autrup overvejer eksempelvis at teste, om det giver mening, at projekteringsdelen løftes ud som et selvstændigt område på kommende projekter for at sikre at området prioriteres. Det er almindelig praksis i for eksempel Sverige.

Afsæt for debat

Bygningsstyrelsen er en af landets største offentlige bygherrer, og her hilser man debatten om kvaliteten i rådgiverydelserne velkommen.

Vicedirektør Signe Primdal Lyndrup nikker genkendende til en række af de problematikker, der rejses. Hun håber, at den nye rapport kan skabe debat og i sidste ende føre til et bedre samarbejde i byggeriet.

– Forhåbentligt kan denne rapport være et godt indspark i den igangværende debat om kvaliteten i projekteringen af store byggeprojekter. Byggerierne bliver mere og mere komplekse. Det skaber behov for, at både bygherrer, rådgivere og entreprenører tænker over, hvordan vi hver især kan arbejde for en bedre koordineret og mere effektiv projektering. Et fokus på gode samarbejdsprocesser bør være et centralt omdrejningspunkt for denne debat, siger Signe Primdal Lyndrup.

Mere kompliceret

Rådgiverne er enige i, at projekteringslederen har en nøglerolle i byggeriet. Eva Boch, områdechef for projektering og digitalisering hos Alectia, forklarer:

– Byggeriet er blevet mere kompliceret. Blandt andet betyder digitalisering og nye samarbejdsformer, at kompleksiteten i byggeriet øges, og grænsefladerne flytter sig. Aftalerne bliver mere komplicerede. I sidste ende kan der opstå flere fejl mellem rådgiver og entreprenører, fordi aftalerne ikke er klare.

Hun mener, at projekteringslederen er den funktion, som binder projektet og processerne sammen og giver værdi i grænsefladerne mellem for eksempel arkitekt, ingeniør og entreprenør. Det er dog meget forskelligt, hvordan opgaven gribes an, samt hvordan den prioriteres af bygherren. Derfor er kvaliteten af arbejdet meget forskelligt.

Prissætningen et problem

Eva Boch ser dog den lave prissætning som det primære problem.

– Vi oplever nogle gange, at bygherren ikke er klar over, hvor værdiskabende projekteringslederen er for gennemførelsen af projektet. Derfor bliver ydelsen enten ikke købt ind, eller også stiller bygherren ikke tilstrækkelige krav til projekteringslederens kompetencer. Samtidig konkurrerer rådgiverne om at få netop den opgave, og derfor ender det ofte med, at de byder hinanden ned på ydelsen. En løsning kunne være, at projekteringsledelse løftes ud som en selvstændig ydelse i byggeriet, hvor der så kan konkurreres på kompetence frem for pris. Så er bygherren sikker på, at området prioriteres, siger hun.

Dyr projektering

Den nye rapport fra Bygherreforeningen, peger på, at rådgiverne tidligere typisk afsatte seks procent af honoraret til projekteringledelse, mens meget tyder på, at de nu taber penge, hvis de har afsat 10 procent. Projekteringsledelsen er dog samtidig af så væsentlig betydning for byggeprojektets fokus, at der sideløbende er kommet en tendens til, at rådgiverne konkurrerer om at få ydelsen for at kunne bestemme projektets faglige toning.

Rapporten er udarbejdet af Byggeriets Evaluerings Center og viser, at mens bygherrernes tilfredshed med entreprenørerne stiger, så falder den, når det gælder rådgiverne. Særligt rådgivernes evne til at opstille realistiske budgetter og tidsplaner trækker ned. Ifølge statistikken toppede tilfredsheden med rådgiverne i 2011, hvor rådgiverne fik en gennemsnitlig vurdering på 3,85 på en skala fra 1 til 5. I starten af 2017 er karakteren nede på 3,6.