“En bemærkelsesværdig høj aktivitet”: Her stiger salget markant

Januar har budt på 613 sommerhushandler, hvilket er ni procent flere end i samme måned sidste år.
- Det understreger, at sommerhussæsonen ikke længere kun hører foråret og sommeren til. Danskerne søger i stigende grad efter sommerhus hele året, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden. Foto: Getty Images.

Sne og kulde har ikke gjort sommerhusmarkedet koldere. Tværtimod.

Januar har budt på 613 sommerhushandler, hvilket er ni procent flere end i samme måned sidste år. Det viser tal fra Boligsiden.

Læs også

Forventer øget konkurrence på boligmarkedet i 2026

– Vi ser en bemærkelsesværdig høj aktivitet på sommerhusmarkedet, når vi tager årstiden i betragtning, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden, og fortsætter:

– Det afspejler sig også i de stigende priser, og det understreger, at sommerhussæsonen ikke længere kun hører foråret og sommeren til. Danskerne søger i stigende grad efter sommerhus hele året.

Har lagt sig i front

Blandt de kommuner, hvor der typisk handles flest sommerhuse, er det især Ringkøbing-Skjern og Odsherred, der har lagt sig i front med de største stigninger i salget af sommerhuse.

Her er der solgt henholdsvis 59 og 34 procent flere sommerhuse i januar i år end i samme måned i 2025.  

Læs også

Mangler der sommerhuse? Til salg-skiltene holdes på et særligt lavt niveau

De 613 sommerhushandler i januar er dog ikke i nærheden af rekorden for måneden, som blev sat i januar 2021 og lyder på 1.186 handler.

Men det er blandt de højeste tal for januar, kun overgået af januar 2021 og januar 2022.

Relateret indhold