Du får, hvad du ser. En ærlighed og enkelthed, der næsten kan virke skræmmende fremmed i en verden af kompleksitet. Det betyder dog hverken stagnation eller tilbageholdenhed for nye tiltag. Tværtimod. Kreativiteten og funktionaliteten fører an i en fælles, sammenhængende udvikling.
Sådan er det på Refshaleøen i København, og her hører AI – Arkitekter og Ingeniører til med kontor i midten af det pulserende fremskridt, og som en markant aktør for det eksisterende og det kommende.
Fra virksomhedens tagterrasse fremstår området – der tidligere var hjemsted for skibsværftet B&W og et ikon i dansk industrihistorie – tydeligt som den kulturelle højborg i København, den fortsat er ved at formere sig til blive.
Et område, der på ingen måde er ukendt for Carsten Sindahl.
Han er opvokset på Amager og har blandt andet arbejdet på Amager Værket, fortæller han og peger hen et sted bag det kombinerede forbrændingsanlæg og skibakke, CopenHill, få hundrede meter væk. Dengang var han 17 år og i lære som elektriker.
– Jeg var skoletræt og vidste ikke, hvad jeg ville. Min far, der selv var elektriker, foreslog mig at gå den vej. Så kunne jeg altid vælge noget andet senere hen og samtidig have noget at falde tilbage på, forklarer Carsten Sindahl, der fulgte opfordringen – og også valgte noget andet efterfølgende.
Men forblev i byggeriet.
– Det er også en vigtig pointe, vi som branche langt bedre skal have kommunikeret ud til de unge og samfundet generelt, siger han og uddyber:
– Byggeriet er måske dén industri med størst mulighed for hele tiden at videreudvikle sig inden for dét, man interesserer sig for. Ingen ved jo, hvor vi ender, men denne branche åbner så mange døre for at prøve sig selv af.
Og mulighederne har Carsten Sindahl altid grebet – allerede mindre end et år efter, at han modtog sit svendebrev.
– En dag i skurvognen råbte overmontøren igen op om noget, vi i hans øjne havde gjort galt. Jeg så rundt på mine ældre kolleger og besluttede, at sådan ville jeg ikke finde mig i at blive tiltalt hele mit arbejdsliv. Vi skal gøre vores arbejde godt, men det skal også være sjovt. Så bliver det også nemmere at tage det sure slæb, der altid følger med. Intet er mere demoraliserende for ens indsats end manglende respekt og dårlig ledelse.
Mest nærliggende havde været at søge ind som el-ingeniør, men Carsten Sindahl valgte uddannelsen som bygningskonstruktør for at tilegne sig den bredest mulige faglighed.
– Dét at skabe et håndgribeligt produkt, der vækker glæde og samtidig udgør en funktion tiltalte mig fra start og gør det stadig. På studiet tog jeg alt til mig, og uddannelsen lærte mig meget om struktur og proces, og det har været uvurderligt lærdom i alle de projekter, jeg siden har været involveret i, fortæller direktøren, der ligeledes har draget stor fordel af sin baggrund som elektriker:
– Det har givet en god fornemmelse for, hvordan de udførende arbejder ude på pladsen, siger han og uddyber:
– Forståelsen for hinandens forskelligheder fagene imellem kan jo til tider ligge på et meget lille sted, når opgaven skal være færdig, og alle har travlt. De udførende mener, at rådgiverne ikke ved, hvad de har med at gøre og omvendt, og det skaber utallige konflikter, der i bedste fald sætter en dæmper på den gode stemning, men kan ende i økonomiske slagsmål i retten, fortæller Carsten Sindahl, der i ét ekstremt tilfælde har måtte tage ud for at hindre fysiske slåskampe.
Altid et ‘os’ og ‘dem’
I 1996 blev han færdiguddannet som konstruktør og ansat hos ingeniørfirmaet Knudsen og Sørensen på Hauser Plads i hjertet af København. I arkiverne lå projekter helt tilbage fra Jomfruøerne, dengang de var danske, hvilket godt illustrerede den særlige ånd i det 25 mand store firma:
Her var ingen grænser – og Carsten Sindahl lod sig ikke begrænse.
Fra starten kastede han sig ud i mange forskelligartede opgaver inden for byfornyelse, fik brugt hele værktøjskassen, han havde med fra uddannelsen, og tillagde sig hurtigt flere kompetencer.
– Du springer ud på dybt vand, og så var det bare at svømme. Det gav søvnløse nætter, for nok vokser man med ansvar, men det er også dig, alle kigger på, når tingene ikke går som forventet – og jeg elskede det, siger han og vurderer vedholdenhed som sin store styrke og medårsag til, at han altid er lykkes med de udfordringer, han bliver stillet.
Dernæst fremhæver han tilpasning – til omstændighederne, omgivelserne, kollegerne og ikke mindst samarbejdspartnere – som afgørende, selvom det sjældent praktiseres. Hverken dengang eller i dag. For alle kigger på egen bundlinje og medbringer egne interesser til ethvert nyt projekt, der tilgås:
– Alle projekter starter med, at man samler et team af rådgivere og udførende, der sammen med bygherre skal udføre en given opgave, starter han med at forklare:
– Et projekt tager måske et par år fra de første skitser til aflevering, og i den periode opstår uundgåeligt uoverensstemmelser og misforståelser, der kan ende i kontroverser på grund af manglende respekt og anerkendelse for hinandens fagligheder. I hele den proces bruges meget tid og mange ressourcer på at slibe kanter og nærme sig hinanden. Så står byggeriet færdigt, alle går hver til sit op vej mod nye opgaver, og så er det forfra.
– Vi italesætter ‘samarbejde’, men kommer aldrig til at praktisere det, så længe vi ikke har et fælles mål. Der er altid et ‘os’ og et ‘dem’.
Mentaliteten oplevede Carsten Sindahl på nærmeste hold i 2000, da Knudsen og Sørensen blev opkøbt af et svensk energiselskab, der kort efter blev solgt videre til et tysk. Det tyske selskab ville ikke satse på rådgivning, så det endte med et videresalg til et større dansk ingeniørfirma, hvor velkomsten var pæn og inddragende og bød på plads på hovedkontoret:
– Med stor anerkendelse gjorde ingeniørfirmaet alt, hvad de kunne, for at tage os ind. Men hvad end du kommer udefra, eller andre kommer ind, er det en stor udfordring at nedbryde en eksisterende kultur og skabe en ny.
Carsten Sindahl var vant til at have et stort ansvar og frie rammer og fandt det svært at være en del af en så stor organisation, der naturligt kræver siloopbygning og mange mellemled for at holde strukturen. Da han fik tilbuddet om at komme til den kombinerede arkitekt- og ingeniørvirksomhed på Refshaleøen, greb han straks muligheden.
– Jeg så et stort potentiale i AI. Dengang var virksomheden den eneste rådgiver, der husede begge fagligheder. Men der var også et arbejde, der skulle gøres, siger han og uddyber, at årene omkring årtusindeskiftet var en brydningstid i branchen og for AI.
Blandt andet havde man hidtil budt på opgaver og generelt korresponderet meget pr. brev med følgende lange svartider. E-mailen vandt for alvor ind, hvilket skruede tempoet i vejret og krævede effektivisering af processer og udførelse. Desuden havde AI, der udspringer af fagbevægelsen, nydt godt af mange tildelte almene byggeprojekter, men nye EU-regler ændrede proceduren og skærpede konkurrencen yderligere.
Carsten Sindahl fik ansvar for afdelingen for byggeledere, og det var en opgave og et ansvar, der faldt ham naturligt. Det gjorde tiltagene, han medbragte – og som tiden krævede – dog ikke for flere af de ældre medarbejdere:
– I dag har vi en gennemsnitsalder omkring de 40 år, men da jeg kom ind, var jeg blandt de yngste. Desuden eksisterede en polarisering mellem fagene, som svækkede virksomheden frem for at styrke den. Det krævede en kulturændring – og et generationsskifte – og det var et langt, sejt træk at ændre en kultur, fortæller driftsdirektøren, der med samtalen som vigtigste redskab gik til kamp mod konflikterne:
– AI er i sin oprindelse unik ved at bestå af to kulturer, der hele tiden skal balanceres for at fungere som én og derved opnå de bedste resultater. Vi brugte og bruger stadig meget tid på at italesætte betydningen af at anerkende hinanden, vores fagligheder og forventningsafstemme. Ingen kan det hele. Vi er afhængige af hinanden og forbliver kun konkurrencedygtige ved at være troværdige og tillidsfulde gennem hele processen.
For eksempel gennemgår han i dag alle virksomhedens sager på tomandshånd med projektlederne for derved kontinuerligt at sikre overholdelse af aftalte kvalitet, pris og aflevering. En sparring, han oplever, at medarbejderne sætter pris på:
– Det eliminerer risici for mangler, bygherrer for ekstraregninger og løbende kan blandt andet bæredygtige løsninger tilføres, fordi vi hele tiden er på forkant med projekternes udvikling. Derudover kan vi med sparringen i langt større grad bygge vores egne talenter op, siger han, mens vi går igennem det åbne kontormiljø, hvor også ledelsen og direktionen har deres pladser.
– Mange starter i praktik hos os og bliver efterfølgende. Og til vores fordel vil de unge i dag have flest faglige muligheder på hånden og rum til udfoldelse, ligesom man ikke længere kommer langt med den hierarkiske hakkeorden, der altid har hersket i denne konservative, mandsdominerede branche. Der skal være plads til forskelligheder, og det skal også give sig til udtryk i måden, vi kommunikerer med hinanden på – på mail og i tale. Det skal være konstruktivt, ellers er de unge væk – ligesom jeg for mange år siden.
Sværere, men vigtigere at samarbejde
Kulturændringen omkring årtusindeskiftet gav ro på de indre linjer, og sammen med faste kunder i det offentlige segment var det med til at bringe AI styrket igennem Finanskrisen. Det stærke økonomiske fundament muliggjorde, at virksomheden nu kunne udvide forretningen til flere markeder.
Siden har arkitekterne og ingeniørerne sammen markeret sig inden for særligt boliger, skoler og hoteller og såvel alment, andel/ejer og udvikling i boligsegmentet. Udviklingsdelen er tilført de senere år, og således kan AI favne projekter fra de tidligste faser ifm. udarbejdelse af lokalplaner og over projektering og udførelse til aflevering.
Altid med ønsket om samarbejdet med andre:
– I kraft af vores grundlæggende kombination af de to rådgiverfagligheder blev vi længe opfattet som værende nogle, der ‘klarede sig selv’. Men alt efter opgavens art og krav til kompetencer har AI altid søgt samarbejdet med andre. Vi lærer intet af at arbejde bag lukkede døre, hverken fagligt eller kulturelt. Vi skal videndele med hinanden, før kagen bliver større, og alle får mere. Så lad os starte med at turde gøre det – på et oplyst grundlag.
Carsten Sindahl vurderer, at bevidstheden om gevinsterne for alle parter ved proaktivt at dele ud af sine kompetencer er stigende, og derfor er også behovet for forventningsafstemning aktørerne imellem steget:
– Vi skal blive meget bedre til i tide at fortælle om de udfordringer, vi møder, så vi i fællesskab har bedre mulighed for at komme op med den bedste løsning. Langt de fleste bygherrer har forståelse for de problemer, der kan opstå. Og i sidste ende er vi alle interesseret i det bedste resultat til aftalt tid og pris.
For når alt kommer til alt, så handler det om pris, fortæller han. Særligt i dag, hvor en skærpet konkurrence og strammere krav til blandt andet bæredygtighed gør branchen og dét at føre forretning mere komplekst. Der er ikke plads til udsving eller tidsplaner, der løber.
– Vi skal være meget skarpere på at tjene penge nu end før i tiden. Og det gælder alle aktører, hvorfor samarbejde bliver sværere, men ikke desto mindre vigtigere for at kunne følge med.
Han ser dog positivt på en fremtid med færre konflikter:
– Branchen er træt af at slås og kan nu også se ideen i at få værdi for pengene frem for at bruge dem på tvister. Men det er også på tide, og tiden er knap, siger Carsten Sindahl.
Fjern usikkerheder fra starten
Han stopper ved et af kontorets mødelokaler, hvor et af AI’s mange projekter illustreres på væggen. Her hænger også virksomhedens ‘Bæredygtigheds-Beregner’, som er udviklet for at sikre det bedst mulige udgangspunkt for at opnå et samlet bæredygtigt byggeri. Beregneren bruges i forbindelse med alle AI’s projekter. I dette tilfælde viser den en potentiel CO2-besparelse på 54 %.
– Af alle industrier udleder vores mest CO2, så den grønne omstilling kommer til at ændre byggeriet radikalt og nok også mere, end vi i dag kan forestille os. Et hus skal have været i brug i mange år, før det er bæredygtigt, så fremover vil vi se et stigende fokus på drift, som vores beregner også estimerer, fortæller han og fastslår:
– Der skal gøres en forretning ud af bæredygtighed, ellers kommer vi ingen vegne. Rundt omkring ligger mange fatamorgana-projekter gemt væk i skufferne, og derfor arbejder vi udelukkende ud fra den økonomiske bæredygtighed, som baseret på tusindvis af data og livscyklusanalyser afgør om et projekt er realiserbart.
Vi er tilbage på tagterrassen med udsigt over Refshaleøen i forandring:
– Hvis vi fjerner alle usikkerheder fra starten, er vi i stand til at udvikle bedre og mere langsigtet – til vores egen og alle andres fordel.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';