Birch Ejendomme, der indtil videre står bag mere end 6.000 lejeboliger i hele landet, har fået ny CEO i den erfarne erhvervsleder Lars Bay-Smidt. Han skal nu levere vækst og udvikling i virksomheden.
Ejendomsudviklingsselskabet har siden 2022 været ejet af den britiske kapitalfond Aermont sammen med de to danske erhvervsfolk, Thomas Bertelsen og Peder Østergaard. Direktionen består fremad af Lars Bay-Smidt og Thomas Bertelsen. Ejerkredsen forbliver uændret.
Stjernetræner skal coache AG Gruppens medarbejdere
Managing Director i Aermont, Kevin Pierre, siger om nyansættelsen:
– Lars Bay-Smidt bliver en stærk CEO for Birch Ejendomme. Han er valgt, fordi han er en dygtig leder, der har en motiverende og positiv lederstil, som giver resultater. Han kan spille ethvert hold bedre. Og det er helt essentielt, når man som os har et stærkt ønske om fortsat vækst og udvikling.
Solgte sin ejerandel
Lars Bay-Smidt, 55 år, har mange års ledelses- og bestyrelseserfaring fra danske og internationale virksomheder inden for såvel produktion som handel. Senest kommer han fra et job som medejer og koncernchef for Plantas Group – en af Europas 10 største grossister inden for planter og blomster. Primo 2024 solgte han sin ejerandel sammen med Elkær Gruppen.
Kevin Pierre forventer, at han bliver et stærkt supplement til ledelsen. Han overtager rollen som CEO efter Thomas Bertelsen, der har ledet Birch Ejendomme de seneste fire år.
Foto: Birch Ejendomme har pt. ca. 6.000 lejeboliger over hele landet. Selv holder virksomheden til i Silkeborg.
Brødre så lyset: Overtager belysningsvirksomhed fra faderen
– Vi er glade for, at han i forbindelse med Lars’ tiltrædelse fortsætter i rollen som Chief Commercial & Transaction Officer, hvor han – med afsæt i sin brede indsigt i forretningen, store kommercielle forståelse og dybe brancheindsigt samt mangeårige erfaringer med køb og salg af virksomheder – vil understøtte den fortsatte udvikling af Birch Ejendomme sammen med Lars Bay-Smidt og den øvrige ledelse, siger Kevin Pierre.
Fuld af forventning
Selv siger Thomas Bertelsen om udvidelsen af direktionen:
– Jeg ser frem til at få en stærk profil som Lars Bay-Smidt ombord på holdet. Jeg er fuld af forventninger – både på virksomhedens, medarbejdernes og mine egne vegne – til det fremadrettede samarbejde.
Velkomn hyrer erfaren udlejningschef
Kevin Pierre fortsætter:
– Lars Bay-Smidt vil stå i spidsen for et team af erfarne fagfolk og kan koncentrere sig om ledelse og strategisk udvikling for at skabe yderligere vækst i virksomheden. Jeg er sikker på, at Lars Bay-Smidt både kommer til at supplere Thomas Bertelsen og vores øvrige management team og fungere som en dedikeret leder for vores 200 medarbejdere samt over for kunder, samarbejdspartnere og investorer.