For første gang i sin 75 år lange historie nåede den tyske Fischer-koncern i det seneste regnskabsår forbi en omsætning på over en milliard euro (1,14 milliarder euro).
Milepælen er nået ved at gå fra at have specialiseret sig i patenterede ekspansionsplugs i 1958 til – med et udvidet sortiment – at tilbyde omfattende systemløsninger og ydelser til hele bygningens livscyklus. Nu omfatter sortimentet også underkonstruktioner til facader, installationssystemer, brandbeskyttelsesløsninger m.v.
Fischer har en stærk forankring i byggeindustrien med tjenester, der omfatter teknisk support, digitale værktøjer og BIM-løsninger, der letter planlægningsprocessen.
Særligt stærk i udlandet
Med en global tilstedeværelse, hvor omkring 80 % af omsætningen genereres uden for Tyskland, fortsætter fischer med at udvide sin internationale rækkevidde. Med 51 afdelinger i 39 lande eksporterer koncernen til mere end 120 lande og fortsætter med at etablere nye afdelinger.
Læs mere: fischer nomineret til Byggeriets Miljøpris
Ud over kerneforretningen har fischer været proaktiv i bæredygtighedsbestræbelser og har modtaget flere priser for denne indsats, blandt andet den første og eneste Svanemærkede forankringsmasse på markedet, FIS V Zero.