Om statistikken
- Statistisk Tiårsoversigt udgives af Danmarks Statistik og giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling. Årets tema belyser, at de faglærte grupper, som blandt andet omfatter murere og social- og sundhedshjælpere, har både en større dødelighed i løbet af deres arbejdstid og en gennemsnitligt kortere pensionstilværelse end eksempelvis læger og lærere.
Læger og lærere går generelt senere på pension – og i mindre omfang på førtidspension – end eksempelvis murere og tømrere, der samtidig lever kortere og opnår en gennemsnitligt kortere pension. Det viser Danmarks Statistiks årlige tiårsoversigt, der i år har særligt fokus på arbejdsliv, pension og dødelighed.
Murere skiller sig ud
Analysen har fulgt personer med forskellige uddannelser, som i 1980 var 30-35 år. De var uddannet som læger, lærere, murere, tømrere eller frisører eller uddannet indenfor detailhandel eller social- og sundhedsområdet eller havde en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse.
Arbejdsmiljø har ikke en påviselig effekt på, hvor længe folk lever
Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri
Omkring årtusindeskiftet begyndte dødeligheden at vokse mere i nogle grupper end andre. Især murerne og de grundskoleuddannede skilte sig negativt ud, og i 2015 var 22 procent af murerne og 26 procent af de grundskoleuddannede døde. De var på det tidspunkt mellem 64 og 70. Dødeligheden steg mindst med alderen blandt lærere og læger. I løbet af den 36-årige periode var andelen af døde blandt lærerne og lægerne kun cirka halvt så stor som blandt murerne og de grundskoleuddannede.
Arbejdsmiljø eller livsstil
Næstformand i 3F, Tina Christensen, ønsker en trestrenget indsats for at mindske uligheden i sundhed, levetid og pensionsalder.
– Der er brug for en ambitiøs indsats for et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø, så nedslidning og arbejdsulykker forebygges i langt højere omfang, end i dag, siger hun i et mailsvar til Dagens Byggeri.
Ifølge virksomhedernes repræsentant skal forklaringen slet ikke findes på arbejdspladsen.
– Arbejdsmiljø har ikke en påviselig effekt på, hvor længe folk lever. Folks levealder hænger sammen med deres uddannelsesniveau. Og her spiller livsstil en stor rolle. Det, der har størst betydning, er ting som kost, rygning, alkohol og motion. Dem med længere uddannelser lever mere sundt, siger underdirektør i Dansk Industri, Steen Nielsen. Og det er ikke et anliggende, som arbejdsgiveren kan blande sig i.
– Danske virksomheder har et stort fokus på arbejdsmiljø, og det er et vigtigt emne at arbejde med. Men det kan være svært for virksomhederne at blande sig i deres medarbejderes livsstil, siger han.
Ekspert: Flere årsager når håndværkere dør tidligt
Imødekom ældre medarbejdere
Ifølge Tina Christensen er det et problem, at kravene til medarbejderne ikke bliver justeret tilstrækkeligt, efterhånden som de kommer op i alderen.
– Der er brug for en holdningsændring på arbejdspladsen, så især ledelsen – men også kolleger – anerkender ældre medarbejderes indsats, erfaring og faglige viden, også selv om de ikke mere kan holde til samme arbejdstakt, som en 19-årig, siger hun.
Det synspunkt får tilslutning fra DI.
– Jeg er meget enig i, at der bør stilles andre krav til ældre medarbejdere. Når folk bliver ældre, kan de ikke nå helt det samme længere. Til gengæld har de masser af viden og erfaring. Jeg er sikker på, at holdningsændringen er godt på vej. Vi er alle dybt bevidst om, at vi har brug for ældre medarbejdere. Og vi ser da også, at dem over 60 år står for en stor del af jobfremgangen, siger Steen Nielsen med henvisning til en beregning fra DI, der viser, at fire ud af ti nye job går til personer over 60 år.
