Danske Erhvervsskoler: Økonomi er ikke et ta’-selv-bord

- Reglerne skal overholdes, og nu skal der ryddes op, så ingen kan tages i at have brugt flere penge, end de må, siger direktør i Lars Kunov.
Erhvervsskolerne står til at skulle spare 790 millioner kroner over de næste fire år, og i den sammenhæng er den aktuelle kritik uheldig. Foto: Colourbox.
Erhvervsskolerne står til at skulle spare 790 millioner kroner over de næste fire år, og i den sammenhæng er den aktuelle kritik uheldig. Foto: Colourbox.

Direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler lægger ikke fingrene imellem, når han bliver bedt om at kommentere den kritik, der er rejst fra Rigsrevisionen af erhvervsskolernes “fråds med skattekroner”.

Han siger til Dagens Byggeri, at det er ærgerligt at få en sådan plet på renomméet.

Reglerne skal overholdes, og nu skal der ryddes op, så ingen kan tages i at have brugt flere penge, end de må.

Lars Kunov,{break}Direktør for Danske Erhvervsskoler.

– Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få den væk så hurtigt som muligt. Mit indtryk er, at det ikke er specielt udbredt. Erhvervsskolerne ledes godt og fornuftigt af både topledelse og bestyrelser, der gør et seriøst stykke arbejde. Det undrer mig, at revisorerne på skolerne ikke har opdaget de kritisable forhold. De skal revidere både lønninger, kørselsregnskaber og rejseafregninger. Det skal revisionen lægge ekstra vægt på. Derfor står bestyrelserne i en vanskelig situation, fordi de er nødt til at stole på, hvad revisionen siger, forklarer Lars Kunov.

Dilemma

Han peger desuden på, at erhvervsskolerne kan stå i et dilemma, fordi skolerne er selvejende og meget tæt på erhvervslivet, ligesom ledere og bestyrelser kommer fra erhvervslivet.

– Reglerne skal overholdes, og nu skal der ryddes op, så ingen kan tages i at have brugt flere penge, end de må. Vi er i en god dialog med Undervisningsministeriet om blandt andet bedre vejledninger. Der har blandt andet været fejl i pensionsreglerne på næsten samtlige de undersøgte skoler, så det tyder på, at noget skal rettes. Derfor vil vi fra Danske Erhvervsskoler i den kommende tid gå ud med råd og vejledning til vores bestyrelser om, hvad de skal være opmærksomme på, siger Lars Kunov.

Dumme sager

Lønnen til erhvervsskolernes topledere ligger i størrelsesordenen 600.000 kroner årligt.

– Men det berettiger ikke til at tro, at der er tale om et ta’-selv-bord, hvis man ikke synes, at lønnen er, som den burde være. Derfor er det her nogle dumme sager. Det er aldrig rart at starte en diskussion om økonomi, hvis nogen mener, at man ikke har været tilstrækkelig sparsommelig. Det handler grundlæggende om små beløb, men vigtige principper når man arbejder med skatteborgernes penge. Erhvervsskolerne står til at skulle spare 790 millioner kroner over de næste fire år, og de nævnte sager er ikke i nærheden af det beløb, slutter direktør for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov.

Relateret indhold