Konklusioner fra analysen
- På de fire udvalgte konkurrencer brugte de offentlige ordregivere 17.000 timer på udarbejdelse af materiale og behandling af indkomne forslag.
- De deltagende rådgiverteams (arkitekter, ingeniører, landskabsarkitekter m.fl.) har i alt på alle fire konkurrencer brugt mere end 78.000 timer.
- Det svarer til en samlet udgift på 47 millioner kroner (nulpunktomsætning). De udbetalte konkurrencevederlag til deltagende rådgivere udgjorde tilsammen kun cirka 20 procent af de reelle udgifter for deltagelsen.
Danske Arkitektvirksomheder og Akademisk Arkitektforening har i dag offentliggjort en rapport om transasktionsomkostninger ved projektkonkurrencer. Rapportne viser, at samfundet lider store milliontab som følge af den måde, som store offentlige udbud administreres på, og direktør i Danske Ark, Lene Espersen, siger til Dagens Byggeri, at det store problem er, at offentlige bygherrer og politikere er meget bange for at begå fejl.
– Derfor tror de fejlagtigt, at man kan undgå fejl, hvis man bare beder om afsindigt meget dokumentation allerede i idéfasen. Men når men så har haft konkurrencen og brugt mange penge på dokumentation, starter man forfra, og pengene er spildt. Man køber sig en falsk tryghed for at undgå kritik, siger Lene Espersen, der efterlyser, at man sætter sig sammen med transport- og bygningsministeren for bordenden og laver nogle maksimumkrav for, hvor meget bureaukrati og dokumentation der kan kræves i første fase.
Det, mener hun, vil sætte en stopper for embedsværkets behov for hele tiden at dække over egne fejl ved at bede om meget dokumentation.
Lene Espersen peger på, at offentlige bygherrer beder om alt for meget dokumentation, som samfundet ikke får gevinst af.
– De tal, vi præsenterer, er verificerede af det offentlige selv, og de viser, at der spildes millioner af kroner på at bede om dokumentation og bureaukrati til ingen verdens nytte. Det er ærgerligt, når vi hver dag hører om sygehuse, der mangler penge. Det offentlige mangler også penge til plejehjem, vuggestuer og skoler. Så er det ærgerligt, at man ikke bruger de penge, man har, mere fornuftigt, siger Lene Espersen.
