Dansk Byggeri inviterer til it-messe både i øst og vest

Der er mange potentialer i digitalisering af bygge- og anlægsbranchens arbejdsprocesser.
Den 6. februar i Taastrup og den 7. februar i Aarhus kan du komme på it-messe. Arkivfoto: Torben Jastram.
Den 6. februar i Taastrup og den 7. februar i Aarhus kan du komme på it-messe. Arkivfoto: Torben Jastram.

Dansk Byggeris årlige it-analyse viser, at mere end halvdelen af virksomhederne har investeret i nyt it-værktøj inden for det seneste år. Og det er en udvikling, som både er god og nødvendig ifølge direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen, hvis virksomhederne ønsker en mere effektiv administration og produktion.

For at understøtte udviklingen på den digitale front holder Dansk Byggeri igen i år it-messe i både Taastrup og Aarhus.

– Administration er en nødvendig del af alle virksomheders arbejde, og en effektiv administration vil gøre det meget nemmere at styre en ordre, dokumentere den og finde frem til relevante dokumenter. På den måde giver it-værktøjerne måske plads til mere produktionstid, siger Michael H. Nielsen.

Vigtigt at tænke smart

Der er flere gode grunde til at hoppe med på den digitale vogn, siger Michael H. Nielsen og fortsætter.

– Hvis væksten og indtjeningen i bygge- og anlægsbranchens virksomheder skal fortsætte, er det vigtigt at følge med den digitale udvikling, men man skal tænke smart. Og at tænke smart i byggeriet handler ikke nødvendigvis om de sidste nye gadgets, men om at gøre byggeprocessen nemmere og mindske fejl og spildtid. På it-messen har vi lavet aftaler med over 28 it-leverandører. De præsenterer digitale løsninger, der er afprøvet og klar til brug i virksomhederne. Det er et unikt sted til at få inspiration og overblik over nye digitale værktøjer målrettet bygge- og anlægsbranchens virksomheder, forklarer Michael H. Nielsen.

Dansk Byggeris it-messe 2018 kan bruges af alle håndværks- og entreprenørvirksomheder.

Kom og se mulighederne i praksis på Dansk Byggeri it-messe 2018 den 6. februar i Taastrup og den 7. februar i Aarhus. Begge steder kan du møde mere end 28 udstillere.

Det er gratis at deltage for Dansk Byggeris medlemmer. Andre er velkomne mod et gebyr på 400 kroner eksklusive moms.

Hvis væksten og indtjeningen i bygge- og anlægsbranchens virksomheder skal fortsætte, er det vigtigt at følge med den digitale udvikling, men man skal tænke smart.

Relateret indhold