CE-mærket er – for de fleste produkters vedkommende – en godkendelse til anvendelse i Danmark.
Men når det handler om byggevarer, er CE-mærket kun en produktdeklaration, der fortæller, at produktets egenskaber er testet efter en harmoniseret specifikation i forhold europæisk lovgivning. Det gør Dansk Byggeri gerne opmærksom på igen, da det lader til at være nødvendigt ifølge Michael H. Nielsen, der er direktør i Dansk Byggeri.
– CE-mærket betyder ikke, at byggevaren lever op til alle danske regler, eller at den egner sig til det, man vil anvende den til i Danmark. Det er bare ikke alle, som husker det. Derfor ønsker vi at gentage budskabet, siger han til Dagens Byggeri.
Ønsker at undgå ny MgO-sager
Og der er basis for gentagelse, siger Michael H. Nielsen. Eksempelvis var MgO-pladerne CE-mærkede. Det var dog i forhold til brand og ikke fugt, hvad der senere skulle vise sig så katastrofalt for den danske byggebranche.
– Lige som til så meget andet, er man nødt til at forholde sig konstruktivt kritisk til et byggemateriale. Hvis det er nyt, skal man se sig godt for. Det samme bør man gøre, hvis man tager et ældre og allerede kendt byggemateriale, som man bruger på nye måder. Der er mange eksempler på byggematerialer, som ikke kan det, de skulle, siger Michael H. Nielsen og kommer med endnu et eksempel.
– Når man bruger porebeton til vægblokke, skal man bruge den lim og den puds, som leverandøren anbefaler. Der har desværre været eksempler på, at folk brugte noget andet, og at det derfor ikke holdt, forklarer han.
Hjælp at hente
Michael H. Nielsen opforder til, at man søger hjælp, hvis man er i tvivl. Direktøren anbefaler Teknologisk Institut, ETA eller Dansk Brandteknisk Institut, hvis man er i markedet for svar. Eller Det Stående Byggepanel, som han selv er formand for.
– Det er ikke ny viden som sådan – men det er noget, vi er nødt til at gentage, for erfaringer viser, at branchen ikke altid tænker sig lige godt om, lyder det.
