I foråret var et nyt klagenævn på tale. Det skulle sikre fair konkurrence mellem den private og offentlige erhvervsaktivitet. VLAK-regeringen var enige med S, DF og R om at oprette nævnet, men så skiftede magten. Nu vil erhvervsminister Simon Kollerup (S) måske aflive klagenævnet, før dets fødsel.
– Vi havde gerne set, at den tidligere regerings udmærkede idé var blevet ført ud i virkeligheden. Det er ærgerligt, at den er lagt tilbage i skuffen, siger erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri Torben Liborius, der sammen med den øvrige organisation vil fortsætte med at rette spotlyset mod nødvendigheden af at få oprettet et klagenævn.
– Det er vigtigt, at der er ét sted at gå hen. Systemet i dag er både tungt og ugennemskueligt. Men det er vigtigt, at der er fair konkurrence, når en offentlig virksomhed går ind i en opgave eller afgiver bud. Når idéen om et klagenævn trækkes tilbage, kan det tolkes som en nedprioritering af gennemskueligheden, siger Torben Liborius.
Genkender problematikken
Klagenævnet skulle komme hele viften af erhvervsvirksomheder til gode og sigtede ikke kun snævert på bygge- og anlægsbranchen. Ifølge den erhvervspolitiske direktør ville det dog også berøre Dansk Byggeris medlemmer.
– Nogle af vores medlemmer konkurrerer med offentlige virksomheder. Vi oplever jævnligt, at de beretter om konkurrencen med statslige eller kommunale virksomheder, siger han og føjer til:
– Det er nogle gange et problem, at alle regnskabsposter ikke er faktureret, når offentlige virksomheder giver tilbud. Det kan eksempelvis være momsen, der mangler. Der bør faktureres på samme måde.
Klagenævn ikke begravet endnu
Det er erhvervsminister Simon Kollerup, der har sået tvivl om klagenævnets oprettelse. Det skete ifølge dagbladet Børsen, da ministeren forleden skulle fremlægge regeringens prioritering af erhvervsområdet i forbindelse med den kommende finanslov. Her lægger regeringen op til, at der skal afsættes 25 millioner til øget kontrolindsats. Beløbet skal blandt andet findes ved at rulle planerne om klagenævnet tilbage. Det vil give 6,3 millioner.
– Hvis klagenævnet trækkes tilbage, så fortsætter klagemulighederne som hidtil, hvor man i tilfælde af uenighed eksempelvis kan gå rettens vej. Det er ikke sådan, at et nævn løser alle problemer, men det ville gavne gennemskueligheden. Jeg tror også, det ville gavne både offentlige og private aktører, det ville nemlig være nemmere at få afgjort, om man har gjort det rigtigt, lyder det fra Torben Liborius.
