Fra januar til og med oktober er der handlet ejendomme for ca. 58 mia. kroner på det professionelle danske ejendomsmarked.
Det viser tal fra erhvervsmægleren Colliers.
Med det overgår den samlede handelsværdi allerede hele 2024 – og samtidig gør det Danmark til det hurtigst voksende ejendomsmarked i Vesteuropa.
Har handlet ejendomme for over 50 milliarder i 2025
Boligudlejningsejendomme fastholder positionen som det største segment med en handelsvolumen på ca. 32 mia. kroner i perioden.
Her driver særligt Storkøbenhavn aktiviteten, understøttet af høj efterspørgsel og store værdistigninger, som tiltrækker både nationale og internationale aktører.
Samtidig har hotelsegmentet oplevet en bemærkelsesværdig fremgang. I årets første ti måneder er der handlet hotelejendomme for ca. 6 mia. kroner.
Ekstraordinær vækst
Når den samlede handelsværdi i perioden januar–september 2024 sammenlignes med samme periode i 2025 for de største vesteuropæiske markeder, skiller Danmark sig markant ud.
Her har investorer fået øje for større boligejendomme
Her stiger den samlede handelsværdi i Danmark med hele 60 pct.

– Væksten på det danske ejendomsmarked er ekstraordinær. Med en stigning på 60 pct. i transaktionsvolumen overhaler vi klart væksten på de øvrige vesteuropæiske markeder, siger Gregers Nytoft Rasmussen, researchchef i Colliers Danmark.
