Corona-krisen har været skidt for meget. Men for landets ghetto-områder har den tilsyneladende haft en positiv effekt – i hvert fald om man tror på et sammenfald mellem regeringens stærkt reducerede ghettoliste, som netop er offentliggjort, og så den allestedsnærværende pandemi.
Summa summarum er under alle omstændigheder, at hele 13 boligområder udgår af ghettolisten, mens ingen nye områder opfylder kriterierne.
Samtidig er antallet af såkaldt udsatte boligområder, der er den mildere grad af en ghetto, faldet med i alt 15, hvilket dækker over 16 boligområder, som nu er ude af listen, mens ét nyt er kommet ind.
– Det er fantastisk positivt, at det går fremad i så mange områder, og vi allerede nu ser effekten af parallelsamfundspakken. Det er et historisk stort fald i antallet af udsatte områder på alle lister, især fordi langt flere beboere er kommet i arbejde eller uddannelse.
– Det store fald i antallet af udsatte områder er især et klap på skulderen til de boligorganisationer og kommuner, der de senere år har knoklet for at sikre blandede boligområder, så alle børn får de samme muligheder, uanset hvor de vokser op, siger boligminister Kaare Dybvad Bek (S).
Listen over hårde ghettoer er reduceret med to områder og består nu af i alt 13 boligområder. De fire boligområder, som udgår af listen skal fortsat gennemføre den udviklingsplan der er vedtaget for området.
Indvandrere flytter
De to primære årsager til, at færre boligområder opfylder ghettokriterierne er et fald i andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og færre dømte i områderne i forhold til landsgennemsnittet.
Men der er også områder, som udgår på grund af et forbedret uddannelsesniveau og et fald i andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
Fire boligområder udgår af listen over hårde ghettoområder. Det drejer sig om Agervang i Holbæk Kommune, Finlandsparken i Vejle Kommune, Munkebo i Kolding Kommune og Gadehavegård i Høje Taastrup Kommune. Områderne vil fortsat være omfattet af en udviklingsplan og skal leve op til kravene om at reducere andelen af almene familieboliger i området.
To nye boligområder har nu været på ghettolisten i fem år, og skal derfor udarbejde en udviklingsplan. Det drejer sig om Solbakken i Odense Kommune og Nørager/Søstjernevej med videre i Sønderborg Kommune.
– Det er positivt, at der er færre områder på det, der i lovgivningen hedder den hårde ghettoliste. Men de enkelte udviklingsplaner fortsætter for at sikre, at vi får skabt blandede byer, og ikke parkerer de svageste borgere i én bydel. Man har stadig en skæv beboersammensætning, når 39,7 procent af beboerne er uden arbejde, tilføjer Kaare Dybvad Bek.
Ministeren vil nu igangsætte arbejdet for Solbakken i Odense og Nørager i Sønderborg, som skal have en udviklingsplan for deres områder, da de har været på listen fem år i træk.
– Jeg ved, at det er en stor udfordring, men jeg håber boligorganisationer og kommuner vil gå til opgaven med ambitionen om at skabe planer, der er tilpasset lokalsamfundet og skaber mere blandede bydele, siger han.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';