Dagens Byggeri dækker Folkemødet

Vi følger med i - og op på - debatterne under det fire dage lange arrangement, som begynder torsdag i Allinge.
Dagens Byggeri dækker naturligvis Folkemødet 2016 fra torsdag til søndag, hvor vi har fokus på nogle af de mange debatter om forholdene i byggeriet.
Dagens Byggeri dækker naturligvis Folkemødet 2016 fra torsdag til søndag, hvor vi har fokus på nogle af de mange debatter om forholdene i byggeriet.

I morgen begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm, hvor politikere, organisationer NGO’er, lobbyister, journalister, kommentatorer og masser af helt almindelige politisk interesserede borgere vil mødes på kryds og tværs for at diskutere store og små emner om landets fremtid.

Dagens Byggeri dækker naturligvis begivenheden med særlig fokus på byggeriets udfordringer. En stribe af branchens organisationer vil være til stede ved Folkemødet – herunder Dansk Byggeri, Dansk Håndværk, Håndvæksrådet, FRI, Konstruktørforeningen, 3F, DI Byg, Byggesocietetet, Arkitektforeningen og Realdania. De vil sammen med en lang række kommunale, regionale og nationale politikere diskutere emner som energirenovering, bæredygtigt byggeri, social dumping, Boligjobordning, udenlandsk arbejdskraft, arbejdsmiljø og -sikkerhed og meget mere.

25.000 hver dag

Men der er også tid til masser af arrangementer af mere underholdende karakter. For eksempel på Folkemødets første dag, hvor Dansk Byggeri vil være værter for en allerede etableret folkemødeklassiker i Lobbyistspillet, der altid er garant for god underholdning.

Her vil fremtidens lobbyister dyste om politikernes gunst, når de får tildelt en mærkesag, der skal kæmpes for. Mærkesagerne stilles af virkelighedens lobbyister, bl.a. Landbrug & Fødevarer, Lægemiddelindustriforeningen og Røde Kors. Finalen bedømmes af bl.a. Mette Østergaard, TV2 News, Astrid Haug, rådgiver og Klaus Bondam, Cyklistforbundet.

Sidste år trak Folkemødet flere gæster end nogensinde før til Allinge. I gennemsnit besøgte 25.000 mennesker om dagen Folkemødebyen.

767 arrangører stod bag de 2724 events i det officielle program for Folkemødet 2015.

I løbet af de fire Folkemødedage vil der være over 2.000 debatter og andre arrangementer i Allinge. Foto: Søren Svendsen.
I løbet af de fire Folkemødedage vil der være over 2.000 debatter og andre arrangementer i Allinge. Foto: Søren Svendsen.

Relateret indhold