95.000 almene lejemål i 75 af landets 98 kommuner. Mere end 100 boligorganisationer. 400 administrative medarbejdere. 1.200 driftsansatte.
Det er nogle af de fakta, der bliver beskrivende, når Danmarks største administrationsorganisation i den almene boligsektor, bliver en realitet d. 1. juni 2025. Her går DAB og Lejerbo sammen under det fælles navn DAB-Lejerbo.

Lavest mulige klimaaftryk: Lejerbo vinder endnu et udbud på Lolland
I Danmark bor knap en million mennesker i en almen bolig. Da den almene boligsektor er non-profit, og boligerne er ejet af medlemsorganisationerne, har sammenlægningen været et vigtigt punkt på to møder i maj i begge organisationers repræsentantskaber.
Det er jo en historisk beslutning i sektoren.
Ole Jacobsen, kommende adm. direktør i DAB-Lejerbo
Her var der opbakning til forslaget om den sammenlægning, der er blevet arbejdet på i mere end et år.
Tydelig opbakning
Tidligere adm. direktør i DAB, Ole Jacobsen, bliver fra 1. juni adm. direktør i DAB-Lejerbo. Han glæder sig over den tydelige opbakning, som han mener er ’et billede på en grundig proces og gode dialoger med beboerdemokratiet’.
Opbakningen betyder meget for ham:

Totalentreprenør udpeget til 184 mio. kroners renovering af lejeboliger i Brande
– Det er uden tvivl en af de ting i mit arbejdsliv, som jeg vil komme til at tænke tilbage på med glæde og stolthed. Jeg er stolt over, at vi sammen med vores bestyrelser og medarbejdere er lykkedes med at gennemføre så fin en proces. Det er jo en historisk beslutning i sektoren, som jeg er taknemmelig over at have været en del af sammen med rigtig mange andre. Det her var første halvleg. Anden halvleg handler om at implementere beslutningen. Vi skal have realiseret de politiske tanker, så visionerne bliver til virkelighed, siger han.
Flere og tungere krav
Den almene sektor er igennem de seneste år blevet mødt af flere og flere krav til blandt andet dokumentation og effektivisering. Fusionen er med til at sikre, at man også i fremtiden kan imødekomme de mange krav.

– Sammenlægningen er en del af at skabe en organisation, som også om 10-15 år kan levere service på øverste hylde til en konkurrencedygtig pris. I en tid, hvor de forretningsmæssige krav kun stiger. Det er rettidighed omhu at imødekomme den udvikling med en sammenlægning, forklarer Ole Jacobsen.

Domea.dk skal skubbe på den digitale udvikling i Boligforeningen AAB
Tidligere adm. direktør i Lejerbo, Palle Adamsen, der fremover bliver direktør i DAB-Lejerbo, supplerer:
– Der bliver flere og flere krav, og de bliver tungere. De byrder, ressourcemæssigt og økonomisk, er det en fordel at fordele på flere skuldre. Tidligere har vi ved at bygge nyt – og på den måde blive større – været i stand til at begrænse omkostningerne for vores beboere, men vi kan fremover ikke forvente at vokse i stor stil ved at bygge, som DAB og Lejerbo ellers har gjort i mere end 80 år.
Vil bruge sin stemme
DAB-Lejerbo kan, qua sin nye, markante størrelse som administrationsorganisation for mange hundredetusinde borgere, forvente at blive en endnu mere markant spiller i også det politiske liv
– Vi skal gøre os bevidste, at vi på grund af vores størrelse får en stemme, vi kan bruge. Vi har vel også en forpligtelse til at gå ind i nogle af de dagsordner, som Christiansborg kommer med. Men det er en politisk beslutning, som vores bestyrelse skal træffe, siger Ole Jacobsen.

Nedrenoverer 363 boliger – genanvender 70 % af materialerne
Palle Adamsen tilføjer:
– Man kan vel sige, at vi alene på grund af vores tilstedeværelse rundt i landet vil komme til at fylde noget mere i landskabet. Der vil være mere at fortælle om, der vil være mere at udvikle på. Jeg tror ikke på, at man skal støje bare for at støje, men vi vil have endnu mere at kommunikere om og inspirere med.
DAB-Lejerbo vil i en overgangsfase have hovedkontorer i Valby og på Frederiksberg.