Cowi køber islandsk ingeniør med 280 ansatte

Opkøbet af islandske Mannvit, der markerer sig inden for geotermisk energi og vandkraft, er et naturligt skridt mod at realisere Cowis vækstambitioner og styrke virksomhedens position inden for den grønne omstilling.
Den islandske regering har i de seneste år øget investeringer i ny infrastruktur og grøn energi.
Den islandske regering har i de seneste år øget investeringer i ny infrastruktur og grøn energi.

– Vi glæder os over at kunne byde Mannvit velkommen til Cowi-koncernen. Det er et perfekt match, både fra et forretningsmæssigt og et kulturelt perspektiv, siger CEO Jens Højgaard Christoffersen ifm. Cowi opkøb af den islandske ingeniørrådgiver, der særligt har erfaring med geotermisk energi og vandkraft.

Og netop i Islands gode adgang til vedvarende energi ser Cowi et stort ift. at blive et grønt energiknudepunkt for forskellige brancher.

Læs også: Aarsleff-koncernen øger omsætningen med 1,7 milliarder kroner

Island er allerede med helt fremme, hvad angår CO2-fangst og -lagring, som bliver et vigtigt værktøj til at håndtere klimakrisen, fortæller Henrik Winther, direktør for Cowis danske forretning, som står i spidsen for integrationen af Mannvit:

– Grøn omstilling er en af grundsøjlerne i vores strategi, så det giver god mening at gå ind på det islandske marked.

Deler samme ambition

Som en del af Cowi-koncernen bliver Mannvit udvidet både i form af kompetencer og skala og vil fremover være klar til at give sig i kast med de fleste udfordringer nationalt og internationalt:

– Ved at gå sammen med Cowi får vi mulighed for at udvikle Mannvit som virksomhed, mens vi bygger videre på vores arv. Vi ved fra vores samarbejde på forskellige projekter, at vores to virksomheder passer godt sammen, både hvad angår det faglige og det kulturelle. Men vigtigst af alt så deler vi ambitionen om en bæredygtig fremtid, forklarer Örn Guðmundsson, CEO i Mannvit.

Læs også: Davidsens omsætning runder 4 mia. kr. – resultatet følger ikke med

Han fortsætter:

– Vi kan se, hvordan der stilles stadig større krav – f.eks. i vores arbejde med Bus Rapid Transit-systemet i Reykjavik, hvilket var grunden til, at vi slog os sammen med Cowi. Derfor har vi besluttet at styrke båndene yderligere, så vi bliver endnu mere konkurrencedygtige.

Endnu mere attraktiv arbejdsplads

Efter opkøbet er det ambitionen at styrke Mannvits position som den førende rådgivningsvirksomhed i Island i de kommende år:

– Ved at være en del af Cowi-koncernen skabes der også yderligere karrieremuligheder i Mannvit, som gør virksomheden til en endnu mere attraktiv arbejdsplads for nuværende og kommende medarbejdere, siger Henrik Winther.

Som et led i transaktionen bliver Mannvit en fuldt integreret forretningsenhed i Cowi-koncernen. Den 1. januar 2024 skifter Mannvit navn til Cowi og er derefter en del af brandet. Indtil da opererer Mannvit fortsat under eget navn.

Relateret indhold