I denne interviewserie på Dagens Byggeri tager en række af byggeriets topchefer temperaturen på bygge- og anlægsbranchen – og fortæller, hvordan de med deres virksomheder møder branchens udfordringer nu og i den kommende tid.
Denne gang er det Group CEO, Jens Højgaard Christoffersen, fra ingeniør- og arkitekturrådgivningsfirmaet Cowi, der har godt 7.500 medarbejdere og en omsætning på 7,3 mia. kroner (EBIT-margin: 4,2 %).
På hvilke område(r) er branchen mest udfordret i 2023, og hvordan kan det løses?
– Boligbyggeriet har det hårdt. Det gælder i Danmark, specielt i Sverige, men også Skandinavien generelt. Det er drevet af de høje renter og høje materialepriser, som bl.a. har været forårsaget af den ulyksalige krig i Ukraine. Det har medført en opbremsning i dele af byggebranchen og betydet, at investorerne holder igen, og at en række projektaktiviteter bliver udskudt.
– På den anden side ser vi, at aktiviteter, der er relateret til specielt den grønne omstilling, bæredygtighed og fremstillingsindustri er ekspanderet og kører på fuld kraft. Endda større kraft, end vi har set tidligere.
– For os er der derfor en vigtig opgave i at omstille såvel ingeniør- som arkitektforretningen i Arkitema til at kunne hjælpe og rådgive andre kundesegmenter, som oplever den høje aktivitet. Og det er vi lykkes med, hvorfor det samlede billede for Cowi ser fornuftigt ud.
– I denne transformation er det glædeligt, at så mange medarbejdere udviser stor dygtighed i at omstille sig. Vi så det for år tilbage under og efter Finanskrisen, og nu oplever vi igen, at vi ikke skal være så bekymrede og tilbageholdende med at lade medarbejderne prøve kræfter med områder, de ikke er vant til.
– Det er, når vi bliver pressede som enkeltpersoner og virksomheder, at vi kan måle hinanden, og der har vi set en imponerende omstillingsevne. Vi skal som virksomheder derfor blive endnu bedre til at opsætte systemer og processer til opkvalificering af medarbejdere således, at de hurtigere bliver værdiskabende for kunder og samarbejdspartnere i et omskifteligt marked.
Hvilke mål har Cowi sat sig for 2023, og hvordan vil I nå og måle succes?
– Sidste år voksede vi meget, og vi ønsker fortsat at vokse i år. Det bliver nok ikke helt på samme niveau, men jeg er overbevist om, at vi igen i år kommer til at opleve en god, organisk vækst – bl.a. drevet af det høje aktivitetsniveau, vi ser på de nye områder.
– Ift. målbarheden arbejder vi systematisk med vores kundetilfredshed, hvilket kun bliver et endnu vigtigere parameter i takt med den skærpede konkurrence inden for både traditionelle som nye segmenter – heriblandt bæredygtighed.
Hvordan har Cowi bidraget til den grønne omstilling, og hvordan vil I bidrage til den i 2023?
– Vi har en strategisk målsætning om, at alle vores projekter skal bidrage mærkbart til mere bæredygtighed om ganske få år. Internt arbejde vi med systemer, der bringer denne ambition fra ord til dokumentation, og i denne proces er vi længst inden for byggeri.
– Ift. det nye krav i bygningsreglementet, der trådte i kraft i år med de 12 kg CO2-ækvivalent pr. m2 pr. år, har vi udviklet en ny LCA Platform, der måler og dokumenterer projekters miljøpåvirkning på tværs af alle sektorer, fra bygninger til broer – alt i realtid fra de meget tidlige projekteringsfaser til endelig dokumentation og overdragelse, drift og vedligeholdelse. Et værktøj, som vi kvit og frit stiller til rådighed for hele branchen.
– Kravet om de 12 kg CO2-ækvivalent pr. m2 pr. år vil formentlig blive skærpet hvert andet år fremover, og her ønsker vi at hjælpe vores kunder med at kunne følge udviklingen og tilmed bringe sig foran ved større CO2-reduktion hurtigere, end kravene skærpes. Dette bliver et væsentligt konkurrenceparameter fremover, og det gælder både på det offentlige og private marked, hvor stadigt flere forpligter sig til det internationale klimaprogram Science Based Targets initiative (SBTi), som medfører et tryk ned igennem hele værdikæden, hvor alle parter skal dokumentere lavere klimaaftryk. Ingen er længere i tvivl om, at det er denne vej, udviklingen går, og vi er nu begyndt at se konturerne af, hvor vigtigt det bliver for enkeltvirksomhedernes konkurrenceevne fremover.
– Derudover er vi en del af et initiativ fra Molio, der i samarbejde med ConTech Lab har samlet virksomhedsledere på tværs af branchen i en handletank med dét formål at formulere løsninger, vi som branche skal arbejde sammen om for at accelerere mere bæredygtighed i byggeriet. Hidtil har vi præsenteret 12 konkrete anbefalinger, der vil medvirke til, at vi i samarbejde lykkes med den grønne omstilling.
Hvordan vil virksomheden tackle udfordringen med at tiltrække og fastholde dygtige og kvalificerede medarbejdere i 2023?
– Sidste år ansatte vi over 1.800 medarbejdere, så det er ikke umuligt at tiltrække arbejdskraft. Til gengæld forlod ca. 1.200 Cowi, og det ønsker vi at ændre på. Så jeg ser ikke ansættelse som det helt store problem. Det er selvfølgelig noget, vi har fokus på, og vi bruger også mange kræfter på rekruttering, men fastholdelsen af arbejdskraft er mindst lige så vigtigt.
– Det handler om at kunne tilbyde spændende, komplekse og udviklende opgaver samt et godt arbejdsmiljø. I dag afhænger det dog også i endnu højere grad om at opfylde den enkelte medarbejders søgen efter overensstemmelse mellem egne værdier og det arbejde, man udfører i en virksomhed. Og her fylder klimadagsordenen og CO2-reduktioner igen meget – ikke kun for de yngre medarbejdere, men for alle. Dertil skal vi også have diversitet og inklusion endnu mere på banen.
– Jeg tror, at hvis man som virksomhed modigt og vedholdende går i denne retning, så er der mange dygtige og engagerede mennesker, der ønsker at være en del af ens virksomhed.
Hvordan vil Cowi bidrage til at øge produktiviteten og effektiviteten i byggebranchen i 2023?
– For nogle år siden gav en McKinsey-undersøgelse et knap så flatterende billede af produktivitetsudviklingen i bygge- og anlægsbranchen. Jeg er sikker på, at den digitale udvikling udgør en stor del af løsningen for øget produktivitet og effektivitet. Bæredygtighedsambitionerne er over de senere blevet bestyrket i branchen, og jeg ser, at dette område bliver det næste, der for alvor udvikles på.
– Vi ligger allerede mange ressourcer i digitalisering og innovation. Vi er alle gået over til 3D-projektering, vi arbejder i BIM og parametriske modeller, ligesom vi kommer til at arbejde meget mere inden for AI, end vi gør i dag.
– Eksempelvis ændrede man tidligere projektdata manuelt i regneark ved hver eneste korrektion, hvilket var et enormt tidskrævende arbejde og med stor risiko for, at fejl kunne opstå. I dag – særligt inden for offshore wind – klarer vi dette arbejde med parametriske modeller, som øger både effektiviteten og fleksibiliteten, og ligeledes muliggør modellerne en række simuleringer for kunden, hvormed tilfredsheden og kvaliteten af det endelige projekt højnes.
– I dag kobles BIM-modeller allerede sammen med regnemodeller, men det er et stigende krav fra kunderne, at vi optimerer på materialeforbrug, valg af materialer mm., så jeg er overbevist om, at vi kommer til at se meget mere af disse typer løsninger end hidtil. Vi er ved at være klar med en sådan løsning til byggeriet.
Hvordan vil I tackle udfordringerne med at opretholde kvalitet, samtidig med at der fokuseres på tid og omkostninger?
– Det er vigtigt, at man som udgangspunkt ikke ser pris, kvalitet og tid som noget, der konflikter med hinanden – de hænger sammen. Hvis vi får sat det rigtige hold, planlægger ordentligt og får startet projektet godt op sammen med kunden og andre aktører, så lykkes vi også med at levere god kvalitet til tiden. Og planlægningen gør, at økonomien holder.
– Selvfølgelig opstår der altid udfordringer, men for at projektet ikke skal løbe af sporet, skal kvaliteten som det ultimative mål i langt de fleste sammenhænge fastholdes.
– Vælger man at springe over, hvor gærdet er lavest, holder man ikke længe som virksomhed i denne branche. Som nævnt tidligere er kravene i dag høje – fra såvel myndigheder, bygherrer og samarbejdspartnere. Kontrakterne er skarpere, så dét, man førhen måske kunne tale sig fra, skal man i dag stå på mål for. Kvalitet er blevet et grundparameter, vi som branchen ikke kan afvige fra, og der ligger intet økonomisk rationale i at udføre dårligt arbejde.
– Der kan altid ske fejl – det gør der også hos os – men jo før, man kontakter kunden og melder, at projektet forsinkes, men kvaliteten opretholdes, jo bedre frem for at skubbe problemet for at skulle rette op senere. Denne tilgang har branchen lidt under i mange år, men vi er kommet et godt stykke væk fra det i dag.
Hvad, tror I, vil præge branchen mest i 2023, og hvordan vil den udvikle sig?
– Jeg tror, at dualiteten, hvor nogle segmenter mister farten, mens andre buldrer videre, kommer til at præge resten af året. Længere ude i fremtiden vil vi se konturerne af forsvarsområdet, som kræver store investeringer fremover.
– Vi alle er optaget af den klimakamp, som vi skal lykkes med. Samtidig er vi landet midt i en værdikamp i det geopolitiske spil, som vi også er nødt til at lykkes med. Det er to fundamentale kampe, som skal vindes parallelt, og f.eks. inden for Forsvaret kommer vi som branche til at arbejde med de løsninger, der understøtter fastholdelse af vores demokrati, men også den grønne omstilling.
– Samfundet har kun én pulje af ressourcer, og derfor bliver det en udfordring for branchen at kunne bidrage hertil. Men det er altafgørende, at vi lykkes med at finde løsninger til begge disse fundamentale kampe. Og med den udvikling, bygge- og anlægsbranchen er inde i, forventer jeg også, at vi kan.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';