I disse dage skal virksomhederne i byggebranchen forholde sig til nogle problemstillinger som i juridisk sammenhæng heldigvis kun optræder meget sjældent, og som der eksisterer meget lidt retspraksis omkring. Uanset at adskillige verdensomspændende sundhedsorganisationer har erklæret pandemi, og at begrebet “force majeure” nu flyver gennem luften, er det meget væsentligt, at man i forhold til f.eks. nationale og internationale entrepriseaftaler holder tungen lige i munden.
Juridisk er force majeure som begreb ikke en entydig størrelse. Force majeure begrebet kan variere fra kontrakt til kontrakt, fra lov til lov og fra land til land. Tag f.eks. forskellen mellem AB 92 og FIDIC’s force majeure begreb, hvor FIDIC 1999 (red book) cl. 19 er meget detaljeret omkring reguleringen af force majeure i modsætning til den meget korte bestemmelse i AB 92 § 24. Ofte er der konkret aftalt tilføjelser, som har indvirkning på fortolkningen med hensyn til om der overhovedet er tale om force majeure i den givne situation.
Uanset alle disse drastiske tiltag og udmeldinger om Corona, skal byggeriets parter være opmærksom på de helt almindelige regler for at kunne kræve tidsfristforlængelse, dvs. rettidig reklamation og dokumentation for, at Corona som den tidsfristforlængende omstændighed har forårsaget en forsinkelse – ofte kaldet kritisk vej. De gælder stadig. Parterne har aftalt spilleregler for en sådan situation, herunder parternes pligt til indenfor rimelighedens grænser at undgå eller begrænse forsinkelsen (“Schutzpflicht”). For nogle i forvejen forsinkede parter kommer Corona-påvirkningen måske “belejligt”, og så skal der tages stilling til konkurrerende årsager til forsinkelsen.
Corona-påvirkningen kan ændres dag for dag, og i langt de fleste kontrakter vil udstedelsen af “offentlige påbud eller forbud” give parterne en anden (og måske bedre) retsstilling i forhold til en force majeure situation. Den for alle trælse situation kan også føre til, at der lokalt laves “dagbodsfredsaftaler” el. lign., og her er det vigtigt at spidse pennen, så ingen er i tvivl om hvad der gælder, når parterne skal tilbage på den “gamle” tidsplan.
Hvis en part fejlagtigt tror, at han er fritaget for at levere kontraktsmæssig ydelse pga. force majeure, så vil han kunne blive mødt med nogle – måske voldsomme – erstatningskrav.
