50-årige Lasse Reimers begyndte sin karriere i Bygma Roskilde i 2023, først som sælger og sidenhen som ekstern sælger. Efter 10 år fortsatte han i Bygma Amager, hvor han blev salgschef og senere udnævnt til direktør.
Med Lasse Reimers ved roret har Bygma Roskilde ambitioner om at fortsætte væksten og styrke relationerne til både kunder og samarbejdspartnere.
Bygma-profil bliver regionsdirektør i København og Nordsjælland
Den nye direktør glæder sig over at vende tilbage til Roskilde:
– Det er med stor stolthed, at jeg vender tilbage til Bygma Roskilde – denne gang som direktør. Jeg kender huset indefra og ved, hvilket stærkt hold jeg får lov til at stå i spidsen for. Vi har et fantastisk fundament, og jeg glæder mig til at bygge videre på den gode forretning og samtidig styrke samarbejdet med både kunder og kolleger, siger han.
Bygma bliver del af kriseberedskab: “De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder”
Den afgående direktør for Bygma Roskilde, Steen Vulpius, ser frem til at overdrage posten. Selv tiltræder han som regionsdirektør for region NØ.
– Jeg er meget glad for, at det er Lasse Reimers, der træder ind og fortsætter udviklingen i Bygma Roskilde. Han kender både kulturen, kunderne og forretningen, og han har allerede vist, at han kan skabe resultater gennem målrettet ledelse og tæt samarbejde med medarbejderne. Jeg er overbevist om, at Lasse vil fortsætte den positive udvikling, vi har skabt sammen i Bygma Roskilde, fortæller Steen Vulpius.
