Bygherrernes direktør runder skarpt hjørne

Torsdag fylder administrerende direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang, 50 år.
Adm. direktør Henrik Lindved Bang fylder 50 år torsdag den 23. marts. Pressefoto.
Adm. direktør Henrik Lindved Bang fylder 50 år torsdag den 23. marts. Pressefoto.

Bygherreforeningen

  • – Stiftet i 1999, i dag cirka 135 medlemmer.
  • – Organiserer organisationer, der opfører byggerier, bl.a. staten kommuner, regioner, almene boligselskaber, private ejendomsudviklere og pensionskasser.
  • – Medlemmerne har et årligt indkøbsvolumen på op imod 50 mia. kr.
  • – Sekretariat med 13 ansatte i Bygningskulturens Hus i Borgergade i København.

Bygherrernes frontfigur, Henrik L. Bang, har formet Bygherreforening fra bunden, for der var egentlig mere tale om et iværksætterjob end en direktørstilling, da han i 2004 sagde ja til, da han skiftede den trygge forskertilværelse hos SBi ud med jobbet som leder af en ung Bygherreforening.

Alt skulle bygges op fra bunden. Der skulle findes lokaler, tegnes logo, udvikles hjemmeside og medlemsdatabase, og frem for alt skulle der rekrutteres nogle medlemmer og skabes et økonomisk fundament.

Stabil udvikling

Helt i stil med Henrik L. Bangs rolige væsen har tingene udviklet sig stabilt lige siden. Bygherreforeningen består nu af 135 medlemmer, der tilsammen bygger og renoverer for op mod 50 mia. kroner om året.

Foreningen er blevet et fagligt samlingssted for de personer og organisationer, der står bag landets største byggeprojekter. Foreningen drives fra et sekretariat i det indre København med 13 medarbejdere, der bistår medlemmerne med faglig udvikling og interessevaretagelse. Med Henrik L. Bang i spidsen har bygherrerne fået en solid position i branchen og en markant stemme i offentligheden.

Klogere på branchen

Hans udgangspunkt for direktørjobbet har været en insisteren på at tydeliggøre og kvalificere bygherrerollen og være i stand til at pege på nye løsninger, som øger værdiskabelsen i byggeriet. Hvad enten udfordringerne peger indad mod medlemmerne eller ud mod andre aktører.

Henrik L. Bang har formået at skabe en organisation, der årligt gennemfører adskillige udviklingsprojekter, som alle tjener til at professionalisere branchen. Bl.a. er han en af bagmændene bag Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar, Renovering på Dagsordenen og den igangværende revision af byggeriets aftalesæt, foruden at han er optaget af at udvikle nye tilgange til at forbedre et knirkende samarbejde mellem rådgivere og bygherrer.

Diplomatisk sans

Når medarbejdere og bestyrelse karakteriserer direktøren for bygherrerne, fremhæves hans diplomatiske tilgang, analytiske sans, sociale kompetencer og stærke kommunikationsevner.

Direktøren er altid velforberedt og har et blik for detaljen samtidig med, at han kan forklare essensen af en problemstilling på en nuanceret og let forståelig måde – både for medlemmer, journalister, brancheaktører, embedsfolk og politikere. De evner får han til fulde testet i de konkrete forhandlinger om aftalesystemet, hvor der forhandles med jurister fra både entreprenør-, arkitekt- og ingeniørforeninger i forhold til at forny de 25 år gamle og forældede retningslinjer for kontrakter i byggeriet. Karakteristisk følger han selv den årelange opgave helt til dørs for at sikre, at bygherrernes interesser bliver tjent bedst mest muligt.

Relateret indhold