I forbindelse med sagen om udbuddet af Akuthuset ved Nyt Hospital Bispebjerg har vicedirektør Claes Brylle Hallqvist fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler tidligere rettet en skarp kritik af projektets rådgivere, der ifølge vicedirektøren ofte ikke gjorde deres arbejde godt nok. Og det er ifølge vicedirektøren en problematik, der er blevet generel for byggebranchen.
– Som bygherrer kigger vi grundlæggende ikke på detaljetegninger, men det betyder desværre også, at vi kan blive fanget af dyre fejl. Vi oplever ofte, at rådgiverne ikke formår at kombinere projektets forskellige fagligheder – for eksempel at brandplanerne ikke er blevet kombineret med VVS-planerne. Det er et stort problem, og når man lægger tegningerne oven på hinanden, og viser det til rådgiverne, bliver der helt stille i rummet. Så får vi at vide, at det er noget, der kan bearbejdes. Det kan det også, men det er en stor frustration, at det ansvar ender hos bygherren, og det er noget, som mange bygherrer på komplekse byggerier oplever, siger Claes Brylle Hallqvist.
Giver frustration
Han peger på, at det enten er manglende tid, eller at rådgiveren ikke magter opgaven, der er årsagen til problemet.
– Det kræver stor erfaring at se på tværs af et projekt og ikke bare forholde sig til sin egen faglighed. Det er min oplevelse, at mange rådgivere leverer 80-90 procent af den ydelse, som vi betaler 100 procent for. De kommer ikke dybt nok ned i materien, og derfor kan der blive truffet forkerte konklusioner. Og bygherrernes frustration forplanter sig til videre til entreprenøren, fordi han også kommer til at stå med problemerne, siger Claes Brylle Hallqvist.
Set fra hans synspunkt kan situationen i yderste konsekvens betyde, at mange store projekter sendes ud i totalentrepriser, fordi entreprenørerne har opbygget stærke kompetencer inden for blandt andet 3D-projektering og derfor undgår mange af de fejl, som projekterne kan indeholde i forhold til at være bygbare.
– Man kan ikke forvente, at man som bygherre på et milliardbyggeri selv er nødt til at tegne ting efter for at sikre sig, at de passer sammen. Det er det, vi har rådgiverne til. Vi må ikke ende med en branche med så dårligt et omdømme, at man må vælge at bygge i totalentreprise for at sikre et bygbart projekt. Det vil være kedeligt, hvis der kun findes et produkt på hylden for byggerier, for totalentrepriser giver ikke nødvendigvis de bedste byggerier, siger Claes Brylle Hallqvist.
Manglende kvalitet
Ole Kristian Bottheim, Calums nye byggedirektør i hovedstaden og indtil for nylig plan- og projektchef på DTU, kan godt genkende den problemstilling, at rådgiverne er udfordret, når det gælder kvalitetssikringen af de store projekter. Dagens Byggeri interviewede ham, mens han stadig arbejdede hos DTU.
– Som bygherrer køber vi et projekt af rådgiverne, men der står også i kontrakten, at opgaven skal kvalitetssikres, og der synes jeg, at de bekræfter, at det kan de godt blive bedre til, siger Ole Kristian Bottheim, der samtidig mener, at der er meget vundet for bygherrerne ved også at vende blikket indad:
– Jeg er overbevist om, at konfliktniveauet er omvendt proportionalt med bygherrernes kompetencer. Konflikter kan ikke undgås, men når det faglige niveau er højt, bliver løsningerne bedre, siger Ole Kristian Bottheim.
Unødigt konfliktfyldt
Hos Realdania oplever projektchef Peter Fangel Poulsen også konflikter med rådgivere, og han mener, at aftaledokumenterne kan spille en rolle, når der opstår uoverensstemmelser.
– Der er helt klart konflikter og udfordringer i forhold til, hvordan vi som bygherre har haft projektforløb kørende med rådgivere. De aftaledokumenter, vi benytter i Danmark, er ikke nødvendigvis klare nok, og det betyder i praksis, at mange bygherreorganisationer laver deres egne varianter, og der er det ikke sikkert, at rådgiverne når at læse dem eller forstår dem – der opstår altid en eller anden form for diskussion om, hvad der menes med forskellige aspekter af et projekt. Jeg tror, det er meget vigtigt, at begge parter bliver bedre til at drøfte projektet og tage stilling sammen, for det er en proces, vi som organisation oplever som unødigt konfliktfyldt, siger Peter Fangel Poulsen.
Bygbarheden halter
Han er aktuelt ansvarlig for opførelsen af milliardprojektet Blox i København, og på et tidspunkt opstod der diskussioner omkring bygningens glasfacadesystem, der ifølge Peter Fangel Poulsen er så unikt, at arkitekten ikke kunne tegne det – det skulle entreprenøren gøre.
– Men det troede vi, at vi havde betalt arkitekten for at gøre. Hvis vi mister rådgiverens forsikringer undervejs, så har vi et problem. Det er grundlæggende rådgiverens rolle at levere noget, man kan bygge efter, men når det gælder bygbarhedsspørgsmålet, så burde vi blive spist bedre af, end vi bliver lige nu. Der er mange rådgivere, der ikke er dygtige nok til at planlægge, og det resulterer i megen diskussion med entreprenørerne. Man kunne som bygherre godt ønske sig, at hele byggeprocessen blev tænkt bedre igennem fra rådgivernes side, siger Peter Fangel Poulsen, der samtidig slår fast, at bygherrerne selv også skal være dygtigere og bruge bedre værktøjer til at styre ændringer undervejs i byggeriet.
Læs hvad Foreningen af Rådgivende Ingeniører siger til kritikken i denne artikel. Danske Arkitektvirksomheder forholder sig til sagen i denne artikel.
