Byggesocietetet melder klar til Mipim

Societetet står bag planlægning, drift og afvikling af Greater Copenhagen-standen, som man håber alle danskere på den store ejendomsmesse vil bakke solidt op om.
Standen er tænkt som en slags 'under uret' for danskere på Mipim. Et sted man mødes med kollegaer, hvis man har en pause i det travle mødeprogram. Arkivfoto: Torben Jastram.
Standen er tænkt som en slags 'under uret' for danskere på Mipim. Et sted man mødes med kollegaer, hvis man har en pause i det travle mødeprogram. Arkivfoto: Torben Jastram.

Byggesocietetet på Mipim

  • Byggesocietetet står bag en stribe arrangementer under Mipim – både på standen og andre steder. Blandt andet:
  • – Tirsdag den 12. marts: Kom og mød folkene bag Upcycle Studios, som er nomineret til en Mipim Award.
  • – Tirsdag den 12. marts: Officiel åbning af standen.
  • – Onsdag den 13. marts: Ejendomsløbet.
  • – Onsdag den 13. marts: Investorbrunch.
  • – Onsdag den 13. marts: Netværksarrangement for Mipim nybegyndere.

De allersidste forberedelser til Mipim 2019 er i fuld gang, og hos Byggesocietetet – der sidste år overtog ansvaret for Greater Copenhagen-standen – er man ved at være klar til åbningen på tirsdag den 12. marts.

– Vi kalder standen for Byggesocietetet Meeting Point. Det er tænkt som en slags ‘under uret’ for danskere på Mipim. Et sted man mødes med kollegaer, hvis man har en pause i det travle mødeprogram, eller hvis man bare har lyst til at finde sammen med ligesindede. Det er også et fint sted at aftale et møde over en kop kaffe, fortæller landsformand Tony Christrup, der tilføjer, at standen i år er lidt mindre end i fjor.

– Men det bliver en rigtig god stand, og traditionelt er det jo en af de stande, hvor der er mest aktivitet i løbet af Mipim-dagene. Det forventer jeg også vil ske i år, fastslår han.

Standen er fuldt bemandet alle dage, og der er erfarne kræfter bag disken.

Platform for hele landet

Tony Christrup er overbevist om, at branchen vil bruge standen flittigt.

– Det er vigtigt, at vi som branche bruger og anerkender standen, for det er nødvendigt med opbakning i forhold til Mipim 2020 og de kommende år. Hvis opbakningen ikke er til stede, kan det blive svært at skaffe den nødvendige kapital til at fortsætte. Branchen må ikke tage samarbejdet om og på Mipim for givet. Det er et fælles ansvar, siger landsformanden.

Organisationer, virksomheder og kommuner fra provinsen fylder efterhånden en hel del, og Tony Christrup ser gerne, at standen bliver for hele landet og ikke kun for ‘Greater Copenhagen’.

– Standen er hele den danske ejendomsbranches fælles platform, og da flere af de større provinskommuner i forvejen er meget aktive her, så bør de knyttes tættere til standen, siger han.

Vi kalder standen for Byggesocietetet Meeting Point. Det er tænkt som en slags ‘under uret’ for danskere på Mipim.

Relateret indhold