Direktør ved Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, har barslet med den tredie og sidste del af trilogien om “Det Byggede Danmark”, som han præsenterede ved Folkemødet på Bornholm.
Den sidste del handler om byggeriet som en grøn sektor, herunder landvindingsarbejder, som i dag mest er naturgenopretningsprojekter, klimasikring og energi.
– Det handler også om vand, både drikkevand og spildevandshåndtering, og det handler om affaldshåndtering og bæredygtige byer. Byggeriet har altid sat sine spor i Danmark. De første tegn, på at Danmark blev en nation, var en stærk kongemagt, der kunne sætte gang i store byggearbejder. Det krævede en finansiering, hvor folk kunne forlade deres gård og alligevel få et udbytte i de måneder, hvor de arbejdede for landet. Det gælder eksempelvis de store kanalarbejder på Samsø i jernalderen, men også vore vikingeborge og landsbykirkerne, der er et af Danmarks største byggeprojekter, siger Curt Liliegreen til Dagens Byggeri.
Fingeraftryk på historien
Han understreger, at byggeriet har det særlige, at det efterlader et fingeraftryk i historiebøgerne.
– Det, man skaber, er synligt og blivende. I mange erhverv i dag er det, man skaber, forældet i løbet af et til to år. Derfor fascinerer det mange mennesker at arbejde i byggeriet. Byggeriet er med til at binde Danmark sammen, uanset om der er tale om en Storebæltsbro eller et nyt byggeri som eksempelvis Den Sorte Diamant i København. Mange af de ting, vi forbinder med Danmark, er bygningsværker. Nu står vi på Bornholm, og hvad ville Bornholm være uden rundkirkerne. Tænk bare på vore pengesedler, hvor det ofte er bygningsværker, der pryder dem. Det har stor symbolværdi, siger direktøren for Boligøkonomisk Videncenter.
Enorme værdier
Han peger blandt andet på, at alene værdien af den danske bygningsmasse repræsenterer 4.600 milliarder kroner, og at det svarer til cirka 440.000 kroner for hver dansker fra spædbarn til ældre på plejehjem.
– Ser vi på anlægsinfrastrukturen med veje, kloakker og broer, er det 130.00 kroner pr. dansker. Byggeriet fylder ikke længere så meget i samfundsøkonomien, men vi både skal og kan bygge i stor udstrækning. Det er med til at gøre Danmark til et konkurrencedygtigt samfund. Vi har brug for en bygningskapital og en infrastruktur i verdensklasse. Men byggeriet skal organiseres på en anden måde. Den tid er forbi, hvor de offentlige kasser kunne øse penge ud. I dag må vi bruge mere markedsøkonomiske værktøjer som eksempelvis OPP, hvor man overlader det til de private markedskræfter at konkurrere om det bedst mulige projekt. Riget fattes penge, men bygges skal der. Det er en god forretning at bygge for Danmark. Skal vi være stærkere i fremtiden, skal vi investere i nutiden, slutter Curt Liliegreen.
