Bygge- og anlægsbranchen opruster på IT-fronten

Investeringer i IT indenfor bygge- og anlægsbranchen er steget markant, viser en analyse fra Dansk Byggeri.

Der bliver investeret mere i IT end nogensinde før. Det viser Dansk Byggeris årlige IT-analyse. Faktisk er investeringerner steget med 20 procent siden 2013. Dansk Byggeris direktør, Michael H. Nielsen, glæder sig over udviklingen.

– Vores medlemmer har for alvor fået øjnene op for fordelen ved at bruge IT-værktøjer. Vi har i lang tid hørt om, at branchen er bagud med investeringer i at fremme effektivitet, men det hul bliver lukket med hastige skridt nu og i de kommende år, siger Michael H. Nielsen i en pressemeddelelse.

Analysen er lavet i samarbejde med BASIT, der er dagligt rådgiver håndværks- og entreprenørvirksomheder omkring IT-værktøjer. Ifølge Martin Profit Jakobsen, der er administrerende direktør i BASIT, er IT-værktøjerne endeligt blevet modne set fra byggebranchen.

– Der er en række væsentlige udviklingstræk, som gør, at vi ser en massiv udvikling i brugen af IT-værktøjer i branchen. For det første kan man via mobilt internet tilgå IT hvor som helst, for det andet kan man købe IT-værktøjer udefra uden og spare ressourcerne til en IT-mand, og for det tredje er tablets og smartphones i dag så stærke, at man kan bruge dem på byggepladsen, siger Martin Profit Jakobsen.

Relateret indhold