Byens Tag & Facade leverer rekordregnskab for 2019

Hovedentreprenørvirksomheden Byens Tag & Facade leverer solidt resultat og sætter ny omsætningsrekord.
Der er grund til smil efter et 2019 med vækst. Foto: Byens Tag & Facade.
Der er grund til smil efter et 2019 med vækst. Foto: Byens Tag & Facade.

2019 i tal

  • Nettoomsætning 138,2 mio. kr.
  • (122,3 mio. kr. i 2018)
  • Resultat af primær drift 9,7 mio.
  • (8,9 mio. kr. i 2018)
  • Årets resultat 7,0 mio.
  • (6,5 mio. kr. i 2018)
  • Egenkapital 22,1
  • (18,6 mio. kr. i 2018)
  • Antal ansatte 55
  • (52 ansatte i 2018)

Byens Tag & Facade har netop offentliggjort årsregnskabet for 2019. Omsætningen er på over 138 millioner kroner, resultat af den primære drift er 9.69 millioner.

– Vores omsætning i 2019 er cirka 13 procent højere end i 2018, og vi har de seneste år intensiveret vores fokus på at skabe en endnu mere effektiv styring af vores projekter. Vi ser en meget positiv udvikling, og vi er stolte af virksomhedens evne til at skabe en god indtjening, siger bestyrelsesformand Niels Johansen og fortsætter:

– Den stærke styring af kundernes projekter er i 2019 kommet særligt til udtryk på det kulturhistoriske projekt på Sorø Klosterkirke. Projektet blev afsluttet syv måneder før aftalt tid. Vi bygger på solide værdier og arbejder meget aktivt med at skabe en attraktiv arbejdsplads og være en god partner for vores underleverandører. Dét kan kunderne mærke, siger Niels Johansen.

2020 tegner lovende

Det igangværende år lover ifølge bestyrelsesformanden godt, og Niels Johansen forudser yderligere vækst.

– Vi oplever, at vores kunder og samarbejdspartnere rigtig gerne vil arbejde sammen med os. Vi har derfor udvidet vores forretningsområder med vinduesudskiftninger, som er en naturlig del af vores kernekompetence på ejendommenes klimaskærm. Vores ordrebeholdning for 2020 er solid, og blandt de spændende kulturhistoriske projekter er vedligeholdelsen af Marmorkirkens tag samt udskiftning af kobber på Ordrup Kirke.Byens Tag & Facade ejes og drives af Christopher Blak, Kenneth Bush-Hansen, Casper Borgen Larsen og Niels Johansen. Virksomheden beskæftiger godt 80 egne medarbejdere og et netværk af samarbejdspartnere, der sammen er eksperter i restaurering og renovering af tag og facader samt specialister i blikkenslagerarbejde i fagentreprise.

Relateret indhold