Per Schulze – kort CV
- 2014 – : Programchef Realdania
- 2014 ? 2008: Planchef i Lokale og Anlægsfonden
- 2008-2006: Udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden
- 2006-2001: Projektchef/leder af Kvarterløft Nordvest
- 2001-1996: Byfornyelseskonsulent Kvarterløft Femkanten
- 1996-1992: Beboerrådgiver ved byfornyelsescentret Vesterbro
- 1990: Uddannet arkitekt m.a.a. fra KADK
By & Havn ansatte i maj Anne Skovbro som administrerende direktør. Hun kom fra en stilling som filantropidirektør i Realdania, og nu har By & Havn gjort det igen.
Per Schulze, der er programchef i Realdania, er blevet ansat som By & Havns nye udviklingschef. Det skriver By & Havn i en pressemeddelelse.
Jeg ser frem til at kaste mig ind i en dialog med interessenter og parter, der vil være med til at udvikle byen og havnen,
Per Schulze, snart udviklingschef i By & Havn.
– … (Jeg, red.) glæder mig til at kunne fokusere på ét geografisk område alene og skabe gode muligheder for foreningslivet og bakke op om civilsamfundets ønsker til den gode by. København er jo en smeltedigel af gode idéer, som bare venter på at blive ført ud i livet, siger Per Schulze.
Han tiltræder sin nye stilling den 18 marts, og det glæder Anne Skovbro sig til.
– Jeg ser frem til samarbejdet med Per Schulze, som jeg kender fra tidligere ansættelser. Per vil med sin store erfaring være med til at skabe byrum og nye partnerskaber i vores udviklingsområder, som vil komme beboere og brugerne til gode, siger Anne Skovbro.