Der har været godt gang i forretningen hos teknikentreprenøren Bravida Danmark.
Med en vækst på 15,3 procent endte omsætningen sidste år på 2,658 milliarder kroner mod 2,305 milliarder året før.
Fremgangen ligger blandt andet i, at Bravida var særdeles aktive på opkøbsmarkedet i 2019. Således blev det til intet mindre end otte sidste år.
Resultatet før skat fulgte ikke helt med omsætningsfremgangen. Det landede på 122,7 millioner kroner mod 119,4 millioner i 2018. Det er en fremgang på 2,8 procent.