Bravida Danmark præsenterer ny HR-direktør

Carina Cappelen Arup bliver ny HR-direktør og bringer både den energi og erfaring, som teknikentreprenøren har brug for ift. at drive transformationsprocessen, selskabet er midt i, fortæller den adm. direktør.
Carina Cappelen Arup i sort højhalset trøje.
Carina Cappelen Arup bringer erfaring fra forskellige senior HR-roller i shippingindustrien, hvor hun bl.a. har været Head of People & Culture i Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Senior Manager og Global HR Business Partner i Torm samt Head of HR i Ultrabulk.

Bravida Danmark kan i dag offentliggøre Carina Cappelen Arup som teknikentreprenørens nye HR-direktør og medlem af landeledelsen.

Ifm. den nye HR-direktørs tiltrædelse forlader nuværende HR og HSE-chef Tinne Bertelsen virksomheden.

– Jeg vil på vegne af Bravida Danmark sende en stor tak til Tinne for hendes indsats, siger Bravida Danmarks CEO Christian Alsø.

Læs også

Det kræver stærke rollemodeller, hvis vi skal lykkes med at uddanne flere faglærte

– Tinne har igennem hele sin ansættelse arbejdet dedikeret for at sikre de bedste forhold for alle vores medarbejdere. Hun har været med til at bringe virksomheden hen, hvor den er i dag, og det kan hun være stolt af. Jeg ønsker Tinne held og lykke fremadrettet, tilføjer han.

– Den rigtige til at forløse vores potentiale

Virksomhedens nye HR-direktør er 38 år og kommer med erfaring fra forskellige senior HR-roller i shippingindustrien, hvor hun bl.a. har været Head of People & Culture i Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, Senior Manager og Global HR Business Partner i Torm samt Head of HR i Ultrabulk.

Senest kommer hun fra en stilling som Partner i konsulent- og rekrutteringsbureauet ’Advised By’.

Læs også

Bravida vil skabe Nordjyllands største og bedste teknikhus

– Jeg er utrolig glad for at kunne præsentere Carina Cappelen Arup som vores nye HR-direktør og medlem af landeledelsen. Carina kommer med en stærk faglighed, som bliver meget værdifuld for os. Derudover har Carina en dyb kommerciel forståelse, og så kommer hun med den energi og erfaring, vi har brug for ift. at drive den transformationsproces, vi er midt i.

– Jeg ønsker fremadrettet et HR-team, som skal blive en endnu stærkere forretningspartner og -understøttende funktion i takt med vores vækst og udvikling de kommende år. Carina er en stærk tilføjelse til Bravida Danmark og den rigtige til at forløse vores potentiale inden for HR-agendaen. Jeg ser meget frem til at byde Carina velkommen, siger Christian Alsø.

Skal være branchens mest attraktive arbejdsplads

Carina Cappelen Arup har første arbejdsdag i Bravida den 1. marts og ser frem til at blive en del af selskabet og den rejse, som virksomheden er på netop nu, siger hun:

– Bravida er brancheførende, og jeg ser frem til, sammen med resten af HR-teamet, at fastholde og udvikle denne position fremadrettet inden for vores forretningsområde. Bravida har et stort potentiale for fortsat at videreudvikle sin position som branchens mest attraktive arbejdsplads – en virksomhed, som udover at tiltrække og fastholde de dygtigste mennesker, også prioriterer medarbejderes udvikling og sundhed.

Læs også

Bravida åbner kontor i lufthavnen: De bedste samarbejder bygger på tillid, og det kræver tilstedeværelse

– Samfundsansvar igennem bæredygtige løsninger og uddannelse af fremtidens arbejdskraft vil også i stigende grad være vigtig for vores udvikling og er derfor et stort fokusområde. Jeg ser meget frem til at møde mine nye kollegaer – både i HR, i landeledelsen samt i resten af organisationen – og bidrage til styrke Bravida fremadrettet, siger Carina Cappelen Arup.

Relateret indhold