Bramming-virksomhed breder sig

Blue-Tech A/S køber op i det østjyske og får en fod indenfor på det aarhusianske marked for el-arbejde.
Bramming-firmaet har set sit snit til at komme ind på det aarhusianske marked. Foto: Colourbox.
Bramming-firmaet har set sit snit til at komme ind på det aarhusianske marked. Foto: Colourbox.

Egå El-service gik fornylig konkurs, og det så man hos Blue-Tech i Bramming og tænkte, at nu var der en mulighed for at bide sig bedre fast i det østjyske.

El-firmaet ig Egå var ikke drevet ufornuftigt – ej heller havde man dårlige medarbejdere. I stedet var der tale om, at man blev ramt af manglende betalinger, skriver Blue-Tech i en pressemeddelelse. Den tidligere indehaver af Egå Elservice, Peter Søndergaard Kristensen, fortsætter da også som afdelingsleder i den nyopkøbte filial af Blue-Tech. Ejerne af Blue-Tech – deriblandt direktør Carsten Christensen – glæder sig over at have fået den tidligere ejer med på rejsen.

– Det har længe været en del af Blue-Techs strategi, at vi skulle have en afdeling i Aarhus-området, og det er vi naturligvis glade for er lykkedes. Peter (Kristensen red.) og jeg har kendt hindanden i to-tre år gennem et ledernetværk, og det har givet os et godt afsæt til at skabe en god dialog og et got samarbejde, lyder det.

Blue Tech er rådgivende og udførende elinstallatører, som udfører tekniske opgaver indenfor elinstallation, industri, ventilation og ernergirådgivning. Virksomheden har hovedkvarter i Bramming.

Det har længe været en del af Blue-Techs strategi, at vi skulle have en afdeling i Aarhus-området.

Relateret indhold