Blacklistet efter dom for social dumping

"Our House" og tre andre selskaber i byggebranchen er af Københavns Kommune blevet sortlistet for de kommende tre år.
Københavns Kommune har blacklistet fire byggefirmaer. Foto. Colourbox.
Københavns Kommune har blacklistet fire byggefirmaer. Foto. Colourbox.

Svindel med eller omgåelse af overenskomsten får nu konsekvenser for en stribe byggefirmaer, der er blevet sat på den sorte liste af Københavns Kommune, og derfor ikke længere kan arbejde for Kommunen.

– Social dumping er noget svineri, som vi simpelthen ikke vil finde os i. Københavns Kommune er en stor bygherre, og det er vigtigt for os, at vores leverandører forstår, at social dumping er fuldstændigt uacceptabelt, siger Frank Jensen til fagbladet 3F.

Det er blandt andet virksomheden “Our House”, overborgmesteren hentyder til. Virksomheden fik for nylig i Arbejdsretten en dom for systematisk omgåelse af overenskomsten for blandt andet underbetaling af polske ansatte. Firmaet blev dømt til at betale en større bod, og det er nu også blevet blacklistet fra at kunne arbejde for Københavns Kommune de kommende tre år.

Relateret indhold