BIM Equity etablerer VR-selskab

BIM Equity udvider og åbner datterselskabet BIM Equity VR, der er dedikeret til virtual reality-løsninger til byggebranchen. Samtidig etablerer virksomheden kontor i Aarhus og bliver dermed landsdækkende.
Med virtual reality som arbejdsredskab i brugerprocesserne kan afprøvning og analyse af selv komplekse og detaljerede mock-ups foretages allerede fra designfasen. Foto: Tom Lindboe.
Med virtual reality som arbejdsredskab i brugerprocesserne kan afprøvning og analyse af selv komplekse og detaljerede mock-ups foretages allerede fra designfasen. Foto: Tom Lindboe.

BIM Equity forhandler BIM-teknologi og leverer BIM-serviceydelser og -rådgivning. Nu etablerer BIM Equity et datterselskab, der skal styrke indsatsen inden for virtual reality. BIM Equity VR fokuserer på udvikling af soft- og hardwareløsninger, der muliggør virtuelle processer i faserne for design, projektering, udførsel og drift. Baseret på 3D/BIM-modeller skaber den nyudviklede teknologi virtuelle prototyper af byggeprojekter i 1:1-skala. Det oplyser Bim Equity i en pressemeddelelse.

Vigtigt redskab

Baggrunden for etableringen af BIM Equity VR er, at flere og flere af byggeriets rådgivere, entreprenører og ejendomsselskaber ser Virtual Reality som et redskab for visualisering og kvalitetssikring. I markedsmodningen af VR-teknologien har BIM Equity siden 2014 samarbejdet med Evokon, en dansk virksomhed der har specialiseret sig i udviklingen af VR-software, der understøtter brugerinddragelses- og ibrugtagningsprocesser. Beslutningen om at slå VR-aktiviteterne sammen i et fælles selskab skyldes en efterspørgsel i markedet efter bedre løsninger til design, projektering, udførsel og drift af komplekse byggeprojekter. Dette gælder især i forbindelse med byggeriet af de danske supersygehuse, hvor der med brug af Virtual Prototyping skabes stor værdi.

– Lige nu går det rigtigt stærkt med byggebranchens digitale udvikling, hvor flere og flere aktører anerkender, at BIM er den helt store disruptor. Jeg er sikker på, at BIM og virtual reality inden for en kort årrække kommer til at effektivisere og ændre hele byggebranchen i en grad, ingen kan forestille sig i dag. Når vi nu øger vores satsning på VR, som har været et af vores indsatsområder de seneste år, er det fordi, både vi og vores kunder ser mange muligheder i at anvende virtuelle prototyper til at optimere byggeprojekter, siger CEO og stifter af BIM Equity, Jonas N Salih.

Cloud-løsning

Som noget af det første lancerer BIM Equity VR en ny VR Cloud-løsning med et tilhørende co-creation modul. Systemet understøtter multiuser-funktionalitet og gør det muligt for bygherrer og rådgivere at afholde sessioner i skala 1:1 på tværs af lokaliteter og mellem forskellige virtual reality-platforme. Det betyder eksempelvis, at danske rådgivere kan køre brugerinddragelses-, udviklings- og kvalitetssikringsprocesser i Saudi Arabien eller Tyskland fra deres danske hovedkontorer. Eller at udenlandske rådgivere kan gøre det samme på danske hospitalsprojekter. Alt sammen til gavn for projekternes økonomi og kvalitet.

BIM Equity VR’s udviklingsafdeling består af erfarne personer, der har arbejdet med en række projekter under udviklingen af VR-cloud-løsningen, der bliver en helt central del i virksomhedens produkt-palette. De ser et stort potentiale i deres VR-platform, der med den indbyggede multi-player-funktion i kombination med co-creation og kobling mellem forskellige former for displays og interaktionsmuligheder åbner op for en helt ny måde at inddrage de forskellige interessenter, der findes i enhver byggeproces.

Tidlig afprøvning

– Med virtual reality som arbejdsredskab i brugerprocesserne kan afprøvning og analyse af selv komplekse og detaljerede mock-ups foretages allerede fra designfasen og fortsætte hele vejen indtil afleveringsforretningen med ibrugtagningstræning, der endda med fordel kan fortsætte herefter. Med virtuelle skala 1:1-prototyper kan vi opnå flere iterationer og samtidig nå bredere ud, end det tidligere har været muligt. Vi kan også spare de enkelte projekter for unødige transportudgifter, da man ikke behøver at transportere interessenter til og fra en fysisk testlokation. De nye muligheder fordrer derfor flere iterationer mellem bygherre, rådgivere, myndigheder, brugere og driftsherren, end hvad man traditionelt vil kunne opnå i et givent projekt. Vores softwareløsning er designet til netop at understøtte og forbedre den traditionelle brugerinvolveringsproces, siger udviklingschef i BIM Equity VR, Jesper Bendix.

Med etableringen af BIM Equity VR er virksomheden nu fysisk tilstede stede i både København og Aarhus.

– Selv om vi er helt i front med digitale teknologier, er det også vigtigt at møde vores kunder ansigt til ansigt, når vi rådgiver eller indgår samarbejdsaftaler. Med udviklingsafdeling placeret i Aarhus, bliver det fremadrettet nemmere at servicere markedet, da vi nu fysisk er tilstede både på Sjælland og i Jylland, siger Jonas N. Salih.

Relateret indhold